I torsdags var der rejsegilde på Tårnfalkebakken i Stilling, hvor Skanderborg Andelsboligforening opfører 85 nye almene familieboliger på jordstykket ved Stilling Landevej og Virringvej. Boligerne bliver opført i 2 og 3 etager. Der opføres endvidere fælles tagterasser og et stort fælleshus. De første boliger forventes at stå klar til indflytning i juni måned 2018, herefter løbende frem til september 2018, fortæller Skanderborg Andelsboligforening. Lejlighederne får fra et til fire rum og en størrelse fra 55 til 112 kvadratmeter - og så bliver der afgang til blandt andet et fælles orangeri, tagterrasser samt en multibane.