Få sulten stillet

Du kender det måske? Frysediskens indhold inspirerer ikke, en sulten familie venter og den globale opvarmning forbyder de konstante kvikkøb af krogmodnet ko. Hvis ikke reolerne i supermarkedet inspirerer, så kan reolerne i biblioteket måske?

Kogebogens oprindelse er svær med bestemthed at fastslå. De kendes fra både Mesopotamien fra år 1700 før vor tid, Romerriget og Kina. Men der har givetvis været flere - de levede et farligt liv tæt på åben ild.

Den første kogebog, som fik betydning i norden, var samlet af den tyske kok Marx Rumpolt. Den udkom i 1581 og var målrettet adelen. Alle andre spiste grød.

LÆS OGSÅ: Landbetjenten er en læsehest: Det må godt være nogle ordentlige moppedrenge

Som tidligere antydet er produktionshastighed afgørende hos os, men hvis du har mod på at tyde Rumpolts opskrifter, så findes de på nettet https://tinyurl.com/ybzpgrca.

Nettet tilbyder hurtige madopskrifter i rå mængder, men til inspiration foretrækker jeg bogen. Her følger et par ideer:

Spis kongeligt

En kendis udi kogekunsten er Jomfru Jensen som udgav “de bedste opskrifter fra et langt liv i kogekunsten”.

Jomfru Jensen var udlært fra køkkenet på Amalienborg og gjorde sin karriere i bedrestillede borgerhjem i mellemkrigstiden. Det bærer opskrifterne naturligvis præg af med hummersuppe og stegt fasan.

Forordet advarer - retterne kræver arbejde. Så i hjem, hvor der kun er ansat 2-3 personer, må husmoderen påregne selv at skulle til gryderne.

Fra Amalienborg har prins Henrik også bidraget til adskillige kogebøger, som ofte kræver ingredienser lidt ud over det sædvanlige. Foie gras, trøfler og kalvebrisler var på monarkens menu.

Jomfru Jensen skal for øvrigt ikke forveksles med husbestyrerinden Frk. Jensen - som i 1901 udgav bestselleren 'Frk. Jensens Kogebog' med fokus på økonomi og mådehold.

Mådehold karakteriserer også Madam Mangor, som i 1837 anonymt udgav 'Kogebog for smaa Huusholdninger'. En stor succes, som regnes for en af dansk kogebogslitteraturs mest berømte klassikere.

Mangors opskrifter var internationale - hun anvender for eksempel den eksotisk karry i udvalgte opskrifter.

Kogebogen omfatter mere end 1.000 opskrifter, og bagsideteksten lover, at de er fuldt anvendelige i dag. Prøv for eksempel opskriften på romsuppe. Det digre værk dækker alt fra appelsinfromage til ålegranade - ål farseret i geddefars.

Farseret gedde er også med i 'Den røde kogebog' fra 1939 med 300 opskrifter på blandt andet moderne stegning af kød. Bogen er fra 1939 og udgivet af Tørsleffs Husmoderservice. Forfatteren bag er den senere så kendte Kirsten Hüttemeier.

Kendt fra tv

Kendisfaktoren er ikke blevet mindre siden. Især tv-køkkenet har fra starten i 1966 med kokkene Conrad og Axel over Søren Gericke betydet meget for formidlingen af madlavning. Karakteristisk er det også at der også hyppigt følger en udgivelse med. Både Brdr. Prices optræden med rigeligt smør (en frase, de lånte af Conrad og Axel) til Anne Larsens skyllede oksekød har kastet en kogebog af sig.

Karakteristisk for de seneste års kogebøger er, at maden skal kunne mere end blot mætte:

'Spis dig gravid', 'Spis dig yngre', 'Spis dig lykkelig', 'Spis dig slank', 'Spis dit ukrudt' (pas på!), 'Spis dig i balance' og 'Spis dig til en bedre hukommelse' er blot et lille udvalg af de udgivelser, som kan betegnes som funktionelle opskrifter.

Effekten af disse er svær at vurdere - om end jeg tror, der skal tilføres noget mere, hvis førstnævnte udgivelse skal have den ønskede virkning.

Inspirationen til den øvelse kan måske findes i kogebogen 'Husmor og mad' fra 2014. På overfladen en uskyldig kogebog med mormormad.

Men den er mere for husarerne end for husmødrene. Opskrifterne er ledsaget af illustrationer både af maden og husmødrene. Sidstnævnte i et pikant setup...

Således kommer inspirationen i mange former- så hvis du også skal have sulten stillet, så kom på biblioteket.