Fortsæt til indhold

Årsnåle og priser til Røde Kors-frivillige

Samfund
Arkiv

Godt 40 frivillige og medlemmer mødte op i Uhresalen i Hinnerup, da Røde Kors Hadsten Hinnerup holdt generalforsamling.

Der blev også sagt tak til alle og givet årsnåle til 20 frivillige. Prisen 'Frivillig til Frivillig' blev givet til Rie Hald, Ingrid Degn, Ali Chleh og Else Simonsen for en ekstra stor indsats.

Røde Kors Hadsten Hinnerup har haft et travlt år med mange faste aktiviteter. I 2017 kom også Værket i Hinnerup på listen over aktiviteter. Værket er et café-tilbud for folk mellem 30 og 60 år, der har brug for fællesskab med andre.

Butikkerne i Hadsten og Hinnerup havde en omsætning på 1.075.673 kr. og et overskud på 714.128 kr. Overskuddet er med til at sikre aktiviteterne, opstart af nye og beløb til venskabsprogrammer i andre lande. I 2017 er der støttet med 116.500 kr. til projekter i andre lande.

Margit S. Larsen blev genvalgt som formand, der var desuden genvalg til Annemarie Jensen og Else Tranberg. Nyvalgt blev Peter Christensen og Søren Pretzmann. jesl