Fortsæt til indhold

Skæve 'skoleeksistenser' på den lukkede afdeling

Gyvelhøjskolen og GJUK byder på gratis musikteater med forestillingen ’Psykiatrisk Afd. B47’ 12. april

Samfund
Arkiv

GJUK og Gyvelhøjskolen står igen i år sammen om, at skolens udskolingselever prøver kræfter med skuespillets kunst. Hver onsdag aften siden januar, har valgfagsholdet arbejdet sig frem til årets forestilling, som er blevet til på baggrund af deltagernes egne input og beskrivelser.

I alt 25 unge mennesker er med på holdet, de fleste elever på Gyvelhøjskolen i 7.-9. klasse, når man 12. april kl. 19 viser forestillingen 'Psykiatrisk Afd. B47' i gymnastiksalen på Gyvelhøjskolen. Der er gratis adgang til den offentlige forestilling.

LÆS OGSÅ: Skanderborgs Cirkusklub har brug for flere hænder

Instruktør Dann Phaff har skrevet stykket, men de unge har selv bestemt stykkets tema, indhold og de forskellige scener.

Teaterforestillingen viser hvordan mennesker bor og arbejder på den lukkede afdeling B47, som er fyldt med mange sære mennesker - både ansatte og indlagte.

Krydres med musik

Man møder blandt andet den gravide leder, psykologerne og den hårdtarbejdende ansatte, de to svenske betjente, praktikanten, rengøringskonen med kleptomane tendenser, og spøgelsestrillingerne, Forestillingen bliver tilsat lidt noir, da detektiven dukker op og kommenterer det hele.

Forestillingen er med musik under ledelse af GJUK Janus Jensen fra GJUK. jesl