Sejt når det lykkes med flyverdragten
Hanne Sørensen i Hammel er en af kommunens 200 dagplejere. Hun har været med i 29 år og kan skabe ro
”Når man bliver stor nok, så rykker man på bænken. Det vil Konrad også rigtig gerne, men han har for meget krudt i sig endnu. Så han er stadig tæt på mig.”
Jeg har fået lov at besøge dagplejer Hanne Sørensen, 60 år, i Hammel en formiddag, hvor æblebådene er ved at være spist omkring bordet i køkkenet. Nu skal de fire unger ind og lege.
LÆS OGSÅ: DAGPLEJEN LEDER MED LYS OG LYGTE
”Jeg var klinikassistent i 14 år. Da vi så fik børn selv, så valgte jeg denne løsning med at blive dagplejer. Det var i første omgang for at tilgodese min egen familie, for jeg var rigtig glad for mit job.”
”Jeg gav dagplejen 14 år, nu har det varet det dobbelte antal år,” siger Hanne Sørensen.
En tydelig voksen
Hun glæder sig over den store frihed, som dagpleje-jobbet indebærer.
”Friheden er jo under ansvar, men jeg kan fuldstændig selv tilrettelægge min dag, som starter 06.45, hvor det første barn bliver afleveret, og så til klokken 16, når den sidste bliver hentet.”
Når nye forældre møder Hanne første gang, får de en introduktion til, hvordan det foregår i det daglige.
'Harmonisk, hyggelig og rolig dag med en genkendelig rytme' er ord som indgår i det møde.
”Børnene skal se en tydelig voksen i hverdagen. Kende min rytme. Det betyder, at et nej er et nej. Børnene kan altid finde en sikker havn hos mig og få trøst, men hvis jeg siger nej, at sådan gør vi ikke i dag, så ved de, at jeg mener det. Det skaber ro hos børnene. ”
Hanne og jeg sidder fortsat ved køkkenbordet. Ungerne er ude af syne, men Hanne kan høre hver en bevægelse fra legeværelset. Nu kommer Klara på to et halvt trippende ud med en dukke, som lige skal have hjælp til et par bukser.
”Jeg ved, hvad de laver. Jeg elsker at være 'flue-på-væggen' derinde, men de skal også have lov at være sig selv.”
Børnene kommer ofte ud i naturen. Skoven med det hule træ er lige nærheden. Der bor vist en mus derinde.
”Når vi går på gaden, så skal man holde ved barnevognen. Her er ingen slinger i valsen. Holder du ikke ved, så kommer du op i vognen. Og de vil så gerne gå, så de slipper ikke.”
Hanne Sørensen er meget glad for de pædagogiske værktøjer, hun er blevet udstyret med gennem 'et utal af kurser de sidste 10 år.'
Op og ned på flyverdragten
Når børnene skal ud, så bliver flyverdragterne lagt frem på gulvet i bryggerset.
”Og se lige de unger, der skal forsøge at finde de rigtige steder at putte arme og ben ned. Vi kan jo bruge en halv time på det, men gevinsten kommer, når et barn for første gang lykkes med at få det rigtige ben ned det rigtige sted. Du skulle se det ansigt. De er så stolte - og det styrker motorikken.”
SE OGSÅ: DAGPLEJEN GJORDE GADEN PÅSKEKLAR
Den digitale tidsalder har også skabt tryghed for forældrene, som måske ikke altid synes, det er sjovt at aflevere et barn, som er ked af det.
”Men ofte er mor eller far jo ikke nået ned for enden af vejen, inden barnet har det helt fint og er i gang med at lege. Så tager jeg lige et billede med mobilen og sender til dem. Ellers bruger jeg den ikke.”