Det bliver i familien

”Japanerne er vilde med det her,” siger Jørgen Rasmussen.

Vi står i showroomet hos Skovby Møbelfabrik – omgivet af spiseborde, stole og opbevaringsmøbler i alskens træsorter, som bliver fremstillet her lidt uden for Aarhus og solgt til 22 lande i hele verden.

Han viser et kompakt, lille bord, der mest af alt minder om en skænk.

Men så folder Jørgen Rasmussen først én plade ud i den ene side, så der nu er tre siddepladser. Så folder han endnu én ud i den anden side, og pludselig kan der sidde seks personer rundt om bordet, der i øvrigt også viser sig at indeholde en udtræksskuffe med plads til f.eks. glas og tallerkener.

”Og en, to, tre, så er det pakket væk igen,” smiler han og folder den anden vej.

Det fornægter sig ikke, at Jørgen Rasmussen, der er en af indehaverne af Skovby Møbelfabrik, gennem mange år har stået i første række på møbelmesser i hele verden, for eksempel Stockholm, Køln og USA, og solgt Skovbys møbler til butikker og møbelkæder kloden rundt.

Funktion og familie

Hans demonstration er i øvrigt meget sigende for virksomheden, der i år kan fejre 85-års jubilæum:

Funktionelle træmøbler er kernen i Skovby Møbelfabrik – lige fra de mindste, som nu dette her, som japanerne åbenbart har en forkærlighed for, til spiseborde, der kan gå fra otte til 24 gæster på kort tid og passer godt til en dansk hverdag, hvor der indimellem skal være fødselsdagsfest eller julefrokost i hjemmet. Løsningerne har Skovby Møbelfabrik patent på.

Bordet, han netop har demonstreret, blev til i 2001. Typisk for Skovby Møbelfabrik, der sætter en ære i at sende møbler på markedet i et design og en kvalitet, der giver en levetid på adskillige årtier – det ældste design i kataloget lige nu er fra 1973 og er blevet produceret i omkring 15 forskellige træsorter alt efter tidernes skiftende mode inden for træ.

Sidst, men ikke mindst er det et familieforetagende. Jørgen Rasmussen, 56 år, er barnebarn af grundlægger Thorvald Rasmussen, der startede det hele tilbage i 1933. Hans storebror, Preben Rasmussen, 61 år, er administrerende direktør. Sammen med deres far, Villy Rasmussen, 83 år, der stadig kommer i virksomheden, udgør de direktionen i Skovby Møbler.

Farfaren fik i sin tid idéen om at gå i snedkerlære, fordi hans mor – brødrenes oldemor – blev enke og måtte sælge familiens gård, og farfaren og de andre syv søskende måtte finde nye veje i livet. Hans valg dengang kom til at sætte retningen for familien – og Skovby – i mange år frem:

Skovby Møbelfabrik har i dag omkring 220 fuldtidsansatte og et stabilt overskud på 12-17 mio. kr. om året før skat.

Lange egeplanker, hvor der stadig sidder bark på siderne, ligger i store stabler og venter på at blive skåret ud. På væggen hænger en række skabeloner til stoleben. En af skabelonerne har specialarbejder Gholam Nia taget ned og bruger til udskæring af stoleben ved båndsaven.

”Kunsten er at skære i træet på en måde, så du får de smukkeste stykker og samtidig et minimum af spild, for det har jo betydning for økonomien,” forklarer Jørgen Rasmussen gennem larmen fra saven.

Han ved, hvad han taler om, for han og broren har begge stået i snedkerlære: Preben Rasmussen som håndsnedker, Jørgen Rasmussen som maskinsnedker. Deres svendestykker – henholdsvis en skrivepult og en kiste – står den dag i dag sammen med både farens og farfarens svendestykker i bedsteforældrenes gamle, hvide hus i Skovby, hvor den første fabrik voksede ud fra, og en del af produktionen stadig foregår.

Huset har familien indrettet som historisk samling med alt fra farfarens gamle håndhøvle i træ til fotos af dronning Margrethe og en ung kronprins Frederik, der aflægger visit på Skovby Møbelfabriks stand på en møbelmesse i København i 1980'erne.

Vi bliver i Skovby

Hele fremstillingsprocessen foregår i Skovby – eller i Galten, hvor Skovby Møbelfabrik begyndte at udvide i slutningen af 1970'erne. Det er lige fra idéudviklingen af nye designs – typisk i tæt samspil med Skovbys mangeårige husarkitekt Per Hånsbæk, som brødrene har fast ugentligt møde med – og til møblerne bliver skåret ud og samlet.

I dag får Skovby Møbelfabrik ganske vist nogle elementer opskåret i udlandet. Egefineren, som værkføreren i finerafdelingen netop er ved at sortere, da vi kigger forbi, er fra Tyskland. Men alt bliver stadig forarbejdet og samlet på fabriksfaciliteterne, hvor det hele startede. Arbejdet bliver udført af danskuddannede snedkere med sans for detaljen i f.eks årringenes udtryk: Det er netop ensartetheden i udtrykket, værkføreren sikrer, da han er i gang med at sortere finer til bordplader, der skal samles to og to.

Har I nogensinde tænkt på at flytte produktionen til udlandet, f.eks. Østeuropa?

”Der kunne sikkert være penge at spare ved at flytte produktionen, og vi har da haft emnet oppe at vende, men hurtigt skudt det ned igen. Det er her, vi kommer fra, og det betyder meget. Vi vil også gerne bevise, at man kan drive virksomhed i Danmark. Det er en viljesag – og det er en udfordring, som holder os omstillingsparate,” fastslår Preben Rasmussen.

De bruger, hvad de kan af automatiseringsanlæg – eller på jævnt dansk: robotter – for at holde produktionsomkostningerne nede, ligesom alt træaffald fra produktionen for eksempel bliver genbrugt til tørring af træ og opvarmning af fabriksfaciliteterne, så Skovby Møbelfabrik ikke har nogen udgifter til varme.

Fremtidens snedkere

Den store produktion i Danmark muliggør, at omkring 10 unge mennesker konstant er under uddannelse til snedkere hos Skovby Møbelfabrik – og det er brødrene stolte af.

”Vi vil gerne uddanne så mange, vi kan mestre i vores system. Vi ansætter nok en af tre efterfølgende. Vi gør det selvfølgelig for vores egen skyld, fordi en god fagudlært bliver god til at produktudvikle i virksomheden sidenhen, men vi gør det også for hele branchen og for at værne om håndværket,” fastslår Preben Rasmussen.

Brødrene glæder sig over at opleve en stigende interesse for træ og godt snedkerarbejde blandt tidens unge, og at de som noget nyt oplever, at en del piger også er begyndt at melde sig som lærlinge.

Selv er Preben Rasmussen far til to døtre, Jørgen Rasmussen har én. Alle tre er de bosiddende i København. To af dem er færdiguddannede på Copenhagen Business School (CBS), og én er under uddannelse. Mulighederne er åbne for, at virksomheden i fremtiden kan fortsætte med at være familieejet.

”Vi håber, de bliver klar til det en dag, men omvendt vil vi heller ikke presse,” fastslår Preben Rasmussen