Kom og hør om dansk keramik
Så er der foredrag på Rosenholm Slot i Riddersalen 11. april klokken 19.30. Foredraget handler om keramik, og det er en af dem, der er noget ved keramikken, som vil holde foredraget nemlig Lars Henrik Kähler. Han skriver om foredraget:
“Jeg er femte generation af pottemagerfamilien fra Næstved og også den femte generation, der er pottemager, så jeg og min familie har nu mere end 178 års erfaring og traditioner at skulle forvalte. Jeg er selv udlært på fabrikken med min fader Nils J. Kähler som min læremester og kom i lære i 1960 og var udlært i 1964. Jeg har arbejdet som pottemager flere forskellige steder: Niels Refsgård, Palshus, Eslau, og som værkmester hos Herman A Kähler, herefter lærer for danske pottemager-lærlinge og har sideløbende altid haft eget værksted.”
Til foredraget vil han fortælle om de mennesker, der skabte Kähler, deres arbejder og om produktionen og hvad der skete på fabrikken, og især om de kunstnere, der var tilknyttet og små historier om de forskellige kunstnere og deres arbejder.