Fortsæt til indhold

Hornslet-pige vinder DM i skole-skak

Samfund
Arkiv

DM i skoleskak for piger blev afviklet 10.-11. marts i Horsens med deltagelse af de bedste fra hele landet.

D-gruppen for piger i 5. og 6. klasse fik en overbevisende vinder fra Hornslet Skoleskak ved Andrea Kongskov, som vandt turneringen med 8 points af 8 mulige, altså alle partier vundne.

Ud over at repræsentere Hornslet Skoleskak er Andrea også medlem af Syddjurs Skakklub. Hun er en meget talentfuld spiller, som med dette resultat kroner et flot skakår med mange turneringsdeltagelser og stor spillemæssig fremgang.

Vellykket holdturnering

Holdturneringen i Dansk Skak Unions hovedkreds for Østjylland er netop afsluttet med det resultat, at Syddjurs Skakklubs 1. hold besatte 2. pladsen i mesterrækken, hvorfra dog kun nr. 1 rykker op i Danmarksturneringen. Også de andre Syddjurs-hold klarede sig godt, idet 2. holdet blev nr. 3 i A-rækken, og 3. og 4. holdet besatte 1. og 2. pladserne i deres gruppe i D-rækken.