Dronningen har åbnet sin egen garderobe i Den Gamle By
Den Gamle By udstiller kjoler, hatte og sko, som Dronning Margrethe har brugt
Dronning Margrethe åbnede i dag en ny udstilling i Den Gamle By, der har fået majestætens særlige tilladelse til at låne og udstille et større udsnit af hendes garderobe gennem tiden.
Udstillingen hedder “Fra Dronningens Garderobe” og er åben for offentligheden fra 28. marts.
LÆS OGSÅ: Dronningen tilbringer påsken på Marselisborg Slot
Udstillingen viser en stor variation af kjoler, hatte, dagligt tøj og festtøj med videre fra 1940'erne til i dag. I alt 37 kjoler og dragter, 42 hatte samt sko, dukkevogn, cykel, kufferter og skolebøger, der viser forskellige sider af Dronningens liv.
Dronningen er protektor for Den Gamle By, og det er første gang, en sådan udstilling kan opleves uden for hovedstadsområdet.
Udstillingen kan ses til 9. september.
jk