Fortsæt til indhold

Skanderborg Forsyning skyder kundepanel i gang

Nu kan forbrugerne være med til at påvirke udviklingen af fremtidens lokale vandforsyning

Samfund
Arkiv

I forbindelse med FN's temadag 'Vandets Dag' 22. marts lancerede Skanderborg Forsyning et helt nyt kundepanel.

Skanderborg Forsyning har iværksat initiativet for at komme tættere på forbrugerne og skabe større åbenhed, men også gøre opmærksom på, at der samtidig ligger et fælles samfundsansvar i et løfte opgaverne.

LÆS OGSÅ: Skanderborg er på vej som intelligent vandby

Spildevand som det første

Selve åbenheden, som er helt centralt for Skanderborg Forsyning, er også kommet fysisk til udtryk, da forsyningen fjernede det omkringliggende hegn, som førhen gik rundt om renseanlægget og administrationsbygningen og valgte store glaspartier til den nye AquaGlobe-bygning.

I første omgang er fokus på spildevand. Det er muligvis ikke det mest adrenalinfyldte emne, men det er helt centralt, både fordi det udgør størstedelen af den daglige drift i forsyningen, og fordi det har en direkte indflydelse på forbrugernes liv og på miljøet. Det handler om emner som separat kloakering, håndtering af spildevand i naturen og bæredygtighed.

Læs mere om, hvad et kundepanel er på www.skanderborgforsyning.dk, og se hvilke fordele du får ved at være en del af et kundepanel.

gs