Fortsæt til indhold

Favrskov-politiker får vigtig KL-post

Samfund
Arkiv

Venstres politiske ordfører i Favrskov, Flemming Nørgaard, er blevet valgt til børne- og undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening.

Udvalget består af ni kommunalpolitikere fra hele landet og har til opgave at varetage de 98 kommuners fælles interesse på området.

Flemming Nørgaard er dermed også med i det udvalg, der sammen med KL's bestyrelse skal sætte den politiske kurs på området.

“Jeg glæder mig altid til nye opgaver, og det er vel næppe nogen hemmelighed, at netop børne- og undervisningsområdet altid har haft min politiske opmærksomhed, så derfor er det specielt interessant for mig at komme med i netop det udvalg. Det er da også både en udfordring og en anerkendelse at komme med i et udvalg i KL,” siger Flemming Nørgaard i en pressemeddelelse fra Venstre i Favrskov.

“Arbejdsopgaverne bliver markant anderledes, hvor jeg med afsæt i mine erfaringer fra Favrskov skal tænke løsninger i et bredere perspektiv,” tilføjer han. jesl