Fortsæt til indhold

Fællesskabet i centrum

Samfund
John Pedersen

40 børn og unge deltog i de tre dage op til Påsken i en håndboldskole arrangeret i samarbejde mellem Auning Idrætsforenings håndboldafdeling og DGI, der har stillet trænere til rådighed.

Fællesskab har været tema for håndboldskolen, hvor der også har været fokus på forskellige udvalgte elementer i boldspillet.

Det har været vigtigt, at deltagerne, der har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem drenge og piger og aldersmæssigt pænt spredt ud i målgruppen, har kunnet opleve et fællesskab på tværs af deres hold i det daglige klubvirke.

Det er femte sæson Auning Idræts- og Kulturcenter danner ramme om en Påske-håndboldskole, som gennem årene har ligget omkring de 40 deltagere.

Håndboldskolen kan sagtens rumme op til 60 deltagere, men 40 er et meget passende antal.

Som afslutning på håndboldskolen fejrede håndboldafdelingen sæsonafslutning med spisning og uddeling af hæder til en række udvalgte spillere.

DGI stillede med trænere som blev suppleret af klubbens egne ledere.