Første år for SIND i Skanderborg
Lokalafdelingen har haft fokus på synlighed, men også på aktiviteter
Lokalafdelingen af foreningen SIND har nu eksisteret i et år i Skanderborg Kommune, og har brugt det første år på at gøre SIND synligt i kommunen. Det er bl.a. sket ved at arrangere gåture sammen med naturvejleder Thorke Østergaard. Det var så stor en succes, at de gentages i år. Det bliver om fredagen kl. 13-15 i både Skanderborg ved Medborgerhuset 6. april, 27. april og 25. maj. I Hørning ved biblioteket 20. april og 17.maj, og i Ry ved stationen 13. april og 4. maj.
Desuden er der ved at blive etableret en nørkle/spille-klub, hvor det handler om at være sammen om noget, sludre og hygge sig. Det bliver nok først aktuelt efter sommerferien.
Torsdag 5. april holdes generalforsamling i Medborgerhuset, Vestergade 14A kl. 19.30. Hvis man skulle have lyst til at deltage i arbejdet, er der plads til flere i aktiv-gruppen eller i bestyrelsen – især vil det være fint med repræsentanter fra Galten, Hørning og Låsby. Man er altid meget velkommen til at henvende sig via skanderborg@sind.dk
gs