Fortsæt til indhold

Grenaa Gademusiker Festival kommer igen

Grenaa midtby er 15. juni fuld af gademusikere. Det er igen blevet tid til Grenaa Gademusiker Festival

Samfund
Arkiv

Så kan du godt begynde at glæde dig til Grenaa Gademusiker Festival 2018. Datoen bliver 15. juni, og arbejdsgruppen bestående af Kulturskolen, Djurs musik og event, Shop i City og Pavillonen er allerede i fuld gang med forberedelserne.

Det er fjerde år, festivalen afholdes, og ambitionen er, at festivalen bliver udviklet til at blive større og bedre år for år.

Festivalen tiltrækker musikere fra hele landet og giver de mange publikummer i Grenaas gader mange spændende musikoplevelser. Det er et ønske, at festivalen kan bidrage til at udvikle de musikere, der deltager, og samtidig kombinere dem med mødet med publikum i en udviklende retning.

Street food

Street food courten vender tilbage efter den pæne succes sidste år, og festivalen har også i år fokus på at tilbyde musikerne bedre betingelser og håber på tilslutning fra lige så mange musikere som sidste år.

Festivalen vil også i år også have fokus på at bibringe publikum noget ekstra og arbejder derfor med yderligere oplevelser relateret til gademiljøet, som foreksempel gadekunst. Samtidig bakker butikkerne i byen op med af have længe åbent og er med til at skabe miljø i centrum af Grenaa.

Arrangørgruppen er også i gang med planer, der skaber mulighed for flere personer fra byen og området til at kunne involvere sig i festivalen og udvikle den.

Arrangementet er støttet af Norddjurs Kommune.