Fortsæt til indhold

Giv dit liv et serviceeftersyn

Se lige dit liv efter i sømmene. Sådan lyder det fra kendt TV-læge

Samfund
Sundhed

Auning Kom til foredrag i Auning med TV-lægen Peter Qvortrup Geisling. Ligesom du giver din bil og din økonomi et serviceeftersyn i ny og næ, bør du gøre det samme med dit liv. Sådan lyder budskabet fra hele Danmarks TV-læge Peter Qvortrup Geisling. “Med glimt i øjet og stor fortælleglæde deler han ud af den perlerække af finurlige historier, han har hentet i sin mangeårige TV-konsultation. Kom og få rørt lattermusklerne og bliv klogere på livet,” skriver Gigtforeningen Randers-Djursland-Kreds, som står for foredraget. Foredraget finder sted i Auning Idræts og Kulturcenter på Fælledvej i Auning 19. april klokken 19 “Publikum skal først og fremmest have en rigtig sjov aften, når jeg er på besøg. Humor skal jo være så sundt, så jeg har en masse sjove og tankevækkende historier med fra ”Lægens Bord,” ”Ha" det Godt,” ”Diagnose Søges” og de andre TV-programmer, jeg har lavet igennem årene,” siger Peter Qvortrup Geisling ifølge pressemddelelsen. Alle er velkommen, og der er tilmeldingsfrist fredag 13. april til Lillian Kammersgaard på telefon 8648 1959 eller e-mail lilliankammersgaard55@msn.com.