Fortsæt til indhold

Spejderløb i Hammel

Samfund
Arkiv

Sct. Georgsgildet i Hammel arrangerer det traditionsrige Pøt Mølle Løb søndag 15. april ved Spejdercentret i Engedalen med flaghejsning kl. 9.

Løbet er for spejdere i alderen 6-11 år. De deltagende spejdere kommer fra DDS i Hammel og KFUM i Hammel, Thorsø og Ulstrup. Vi forventer, at der deltager ca.75 spejdere fordelt på ca.17 patruljer.

Temaet i år er ”Harry Potter”. Spejderne skal hjælpe Harry Potter med at lære de færdigheder, som man skal kunne for at blive en rigtig troldmand. De skal naturligvis fremstille en flyvende kost og som afslutning på løbet, afholdes der en Quidich turnering ca. kl.13.30 ved spejdercentret.

Herefter er der præmieoverrækkelse og alle får et stofmærke, som bevis på at have gennemført løbet. Sparekassen Kronjylland har sponsoreret præmierne.

Ved afslutningen i Engedalen er der fælles gratis kaffebord og kage. Sct. Georgsgildet inviterer alle interesserede til at deltage.