Cordtz og Fischer i skarp ordveksling

Frands Fischer (S), der er formand for Undervisnings- og Børneudvalget i Skanderborg Kommune, konkluderede på byrådsmødet før påske, at det går rigtig fint, hvis man ser på eksamenensresultatet efter 9. klasse i folkeskolerne i Skanderborg Kommune.

“Vi er gået lidt frem, og sammenligner man kommunerne, er vi er gået én plads frem og ligger som syvende bedst i Kongeriget og som den bedst placerede kommune i Jylland. Renser man tallene for forældrenes uddannelse og de socioøkonomiske faktorer, ligger vi også fint,” sagde han.

LÆS OGSÅ: Campus-bestyrelser: Ikke en fusion - kun en undersøgelse af fordele og ulemper

Kritik af synlig læring

Tallene har han fra den nye kvalitetsrapport for skoleområdet 2016/17, som byrådet godkendte.

Det skete dog først efter en debat, hvor Thomas Cordtz (K) rejste en kraftig kritik af den investering og satsning, som Skanderborg Kommune har gennemført af konceptet 'synlig læring'.

“Det konkluderes, at kommunens 19 mio. kr. dyre satsning på synlig læring ikke har vist nogen synlig effekt på kvalitetsrapporten. Spørgsmålet er, om satsningen i virkeligheden er slået fejl,” sagde Thomas Cordtz.

Frands Fischer svarede, at det var en - pænt sagt - fuldstændig forfejlet analyse.

“Synlig læring nævnes ét sted i rapporten, hvoraf det fremgår, at der er sket en fremgang for elevernes trivsel i 0-3 klasse, og at det er forventeligt, at dette vil fortsætte i de kommende år med en øget satsning på synlig læring,” forklarede Frands Fischer.

“Da vi startede med projekt synlig læring, skete det, fordi skolelederne kom med en god ide på vore dialogmøder. Og det er der, jeg synes, det er så knaldfantastisk, at vi har en kommune, der er dialogbaseret.”

Frands Fischer forklarede derpå, at synlig læring anvendes vidt forskelligt på skolerne. At det ikke er en fast model, men at skolerne har metodefrihed. Og at de 19 mio. kr. Thomas Cordtz nævner, dækker over fem mio. kr. til køb af konsulenttimer. Resten er lærernes tidsforbrug på at indarbejde systemet og oplæring. Og... kvalitetsrapporten kan ikke bruges til en evaluering af synlig læring.

Thomas Cordtz svarede, at de 19 mio. kr. ikke er hans, men kommunens tal.

“Men sandheden er ilde hørt,” sagde han.

I debatten bakkede flere politikere Frands Fischer op, mens Maria Temponeras (EL) støttede Thomas Cordtz. Det var dog et enigt byråd, der godkendte kvalitetsrapporten.

Her kan det gøres bedre

Fagudvalget skal nu på basis af rapporten udpege områder, der skal ses nærmere på, for at gøre tingene bedre. Frands Fischer nævnte flere områder.

“Der er en markant forskel på, hvordan drenge og piger præsterer i folkeskolen. Det er lidt vildt. Rapporten giver også anledning til at se på trivslen på visse skoler, der falder lidt ud. Og så er der brug for at se på en bedre overgang til ungdomsuddannelserne,” sagde han.

Det sidste var Anne Heeager (R) enig i.

“Det forventes, at kun 81 procent af de unge, der afsluttede folkeskolen i 2017, er startet på en ungdomsuddannelse seks år efter. Af de unge, der afsluttede folkeskolen i 2010, var det endda 23 procent, der ikke er startet på en ungdomsuddannelse seks år efter. Det er under landsgennemsnittet,” sagde hun.

Trine Frengler (S) efterlyste fokus på folkeskolernes tilbud til ordblinde.

“Min oplevelser er, at der er store forskelle skolerne imellem, sagde hun.