Svejstrup-sangere er med i Danmark har talent
Lokalt par med i supergruppe, som konkurrerer i populært TV-program på TV2
Danmark har talent, men har Skanderborg talent? Det vil vise sig i aften, lørdag 7. april, når vokalgruppen SONO stiller op i TV2 underholdningsprogrammet “Danmark har talent”. Vokalgruppen SONO hører hjemme i Aarhus, men to af korets 24 medlemmer er bosiddende i Svejstrup.
Det er Eva og Jonas Ebert. De to mødte hinanden i koret for 10 år siden, blev sidenhen kærester, forældre og ægtefolk. I sommers flyttede de til Svejstrup med sønnen Birk.
LÆS OGSÅ: Sølv til Anders: Jeg elsker rollen som sangskriver
3. marts kunne man følge med i TV2 programmet og se SONOs audition, hvor de fik fire “ja'er” fra dommerpanelet og blev sendt direkte videre til semifinale og liveshow.
SONO er en vokalgruppe, der synger rytmisk a capella musik under ledelse af dirigent Tine Ohrt Højgaard. Musikken skabes med stemmerne alene, og kun mikrofonerne er sat til strøm.
Lørdag 7. april konkurrerer SONO mod seks andre talenter om en af de 10 pladser i finalen, der bliver sendt på TV2 d. 14. april. For at komme videre til finalen kræver det stemmer fra seerne. Man kan enten stemme gratis ved at downloade app'en ”Danmark har talent” eller pr. SMS.
e.r