Fortsæt til indhold

Finn Slumstrup gæster Grænseforeningen

Foredrag om landsforeningens virke og digteren Theodor Storm

Samfund
John Pedersen

Når Grænseforeningen for Rougsø og Sønderhald holder sin generalforsamling torsdag 19. april kl. 19.30 i konfirmandstuen, Søndermarksvej 43 i Vivild, så bliver der også besøg af en kendt foredragsholder.

Finn Slumstrup vil berette om Grænseforeningens opståen for snart 100 år siden og om den folkelige tilslutning til foreningen. Han vil også fortælle om den slesvigske digter Theodor Storm, der i høj grad har præget byen Husum i den vestlige del af Sydslesvig.

Formand for foreningen

Finn Slumstrup har blandt andet været højskolelærer og senere forstander, pressesekretær for Dansk Flygtningehjælp og chef for DR`s program 1.

I en årrække varetog han posten som formand for Grænseforeningen.

For nogle år siden forlod han og hustruen København for at bosætte sig på Ærø, hvorfra han hyppigt har deltaget i debatter, ligesom han var en af initiativtagerne til “Oprør fra udkanten”.

Han er også forfatter til en lang række bøger og har i en periode været musikanmelder i JyllandsPosten med speciale i jazzmusik.