Fortsæt til indhold

Natur-Karsten og originalerne

Samfund
Arkiv

Enslev Enslev får besøg af Karsten Hansen, også kendt som Natur-Karsten, 11. april kl. 19 i et samarbejde mellem Enslev Forsamlingshus, Hammelev-Enslev Menighedsråd og Norddjurs Kommune.

Karsten Hansen er kendt fra TV2 Østjylland, hvor han blandt andet har lavet programmerne 'Gudenåen - en rejse på floden', 'Langt højere bjerge' og 'Offroad Nordjylland'.

Denne aften vil han fortælle om originalerne i sit liv, hvor man blandt andet møder Cylus, Smedepeter, Ingeborg, Frederik Frysehus og mange flere. Alle mennesker, som fortjener, at deres historie bliver fortalt smukt – og med et glimt i øjet.

Det er fortællerens egen historie, men samtidig er det manges historie, som voksede op i det landbrugsland, som så drastisk skiftede karakter, da hesten forsvandt, og gårdene blev større og større.

Tilmelding nødvendig

Det koster 50 kroner i entré, som inkluderer kaffe og kage. Tilmelding nødvendig. jesl