Fortsæt til indhold

Fra Mols til USA

Samfund
Arkiv

Billedkunstneren Inge Hedegaard udstiller sine ekspressive malerier i Ebeltoft Sognegård i april og maj.

“Mit første sæt pensler og oliemaling købte jeg, da jeg var 15 år. Når jeg har rejst, har farvekridt og blyanter altid fulgt med. Mit værksted ligger på Mols, og der i naturen opstår ideer til de fleste af mine billeder. Himmel, hav, vand, træer, sten og stokke går igen på billederne enten som naturalistiske gengivelser eller som abstraktioner. Mennesker, portrætter, ansigter indgår også i mit motivvalg,” skriver Inge Hedegaard i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Jeg betragter mig selv som ekspressiv kolorist, og i dag maler jeg fortrinsvis med akrylfarver. Naturen især her på Mols med alle dens luner er inspiration for mine malerier. De må godt ligne lidt, men alligevel ikke.”

Siden 2014 har hun, inspireret af en rejse i det vestlige USA, arbejdet med en serie af amerikanske billeder. “Fra Mols til Morro Bay og Montezuma” hedder serien.