Fortsæt til indhold

Så er det frem til nettet

Samfund
Arkiv

Søndag 15. april kl. 12 begynder udendørssæsonen i Hadsten Tennisklub som sædvanlig med standerhejsning, hvor alle nuværende og kommende medlemmer af klubben er velkomne, skriver klubben i denne pressemedelelse.

Til standerhejsningen vil formand Pia Vedel Ankersen give informationer om planerne for sæsonen 2018, og klubben vil servere en lille forfriskning.

Hadsten Tennisklub er en traditionsrig klub, hvor der både kan spilles motionstennis og turneringstennis for hele familien - juniorer og seniorer. I klubben foregår der i løbet af sæsonen en række aktiviteter. Der er ugentlig træning om tirsdagen for både juniorer og seniorer - nybegyndere og let øvede. Det er en rigtig god idé at deltage i træningen for at få mere fornøjelse ud af spillet. Hver onsdag aften holdes der doubleturneringer for alle, der møder frem. Dette er et godt tilbud til alle, der ikke spiller med en fast makker eller blot ønsker at hygge sig med at spille mod andre.

I løbet af sæsonen holdes traditionelt nogle hyggeturneringer, hvor der grilles og hygges. Klubben råder over 5 grusbaner, og der er plads til nye medlemmer. Tjek hadstentennis.dk.