Fortsæt til indhold

Top 5 sikret for Hadsten Håndbold

Samfund
Arkiv

Med otte mål var Kristina Schøler om nogen spilleren der bar Hadsten Håndbolds 1. divisionsdamer fremad i kampen mod Lyngby i denne weekend.

En kamp hvor Hadsten kunne sikre sig Top 5 med en sejr, mens Lyngby ville rykke ned med et nederlag.

Hadsten var et af de få hold Lyngby faktisk har slået i denne sæson, kort før jul, hvor Hadsten meget overraskende tabte 20-18 på udebane til bundholdet. Til kampen var Hadsten præget af enormt mange skader. I kampen i sidste weekend i Ringsted, blev Amalie Angel desværre tilføjet skadeslisten. I ugens løb viste det sig desværre at Angel har sprunget korsbåndet og ødelagt menisken, så det ligner en sæson uden håndbold.

Anført af Kristina Schøler og Josefine Orby, med sammenlagt halvdelen af Hadstens mål, var kvinderne fra Hadsten foran 16-11 ved pausen og endte med en sejr på 32-26.

Sejren betyder at Hadsten nu er sikret klubbens næstbedste placering nogensinde, nemlig en 5. plads.

Kampen blev samtidig også cheftræner Kent Ballegaards sidste for Hadsten Håndbold.