Lad vejret trække dig

Prøv et øjeblik at lægge mærke til dit åndedrag. Måske trækker du vejret dybt og roligt? Måske du er så heldig, at skuldrene er sænkede, kæben afspændt og du er rolig. Vi siger, at ”vi trækker vejret”. Det er i virkeligheden en arrogant forestilling, vi gør os. Vi tror, at det er os, der styrer det hele.

LÆS OGSÅ: Præsteklumme: En ny start

Men enhver, der har været med i en konkurrence om, hvem der kan holde vejret længst tid, ved, at på et tidspunkt kan man ikke holde vejret længere; til sidst bliver man nødt til at give efter og lade luften strømme ned i lungerne. Vi siger, at det er os, der trækker vejret, men det er i virkeligheden vejret, der trækker os. Der findes en livsvilje i verden; en kærlighed der sætter sig igennem. Uanset hvor mange forhindringer vi sætter op for os selv og hinanden, så sætter den sig igennem, roligt og stille, den kalder på os hele tiden og gennem alle tider Der er en vilje i verden og den vil det gode. – den bor om os og den bor i os, og når jeg er klar til at overgive mig og slippe mit selvbedrag om, at det er mig der trækker vejret, så sætter den sig igennem.

En karikerede forestilling om Gud er den langskæggede mand på skyen, der sidder og fører kolonnebog. Men hvad hvis Gud er livet selv? -Så bærer vi alle en del af Guds hjerte i os. Hvis Gud er livet selv, så tilbeder vi Gud ved at gøre verden mere hel; ved at elske ødselt, leve fuldt og bane vejen for at andre kan gøre det samme.

Hvordan? I første omgang ved at trække vejret… Eller nej, omvendt: Ved at lade vejret trække dig.