Besøger produktionshøjskole
Arkiv
ÆldreSagen Rougsø-Sønderhald aflægger mandag 23. april kl. 14 besøg på Randers produktionshøjskole på hjørnet af Engboulevarden og Grenaavej, hvor Krifa tidligere havde til huse.
Produktionshøjskolen har 13 værksteder eller linier i forløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Derudover tilbydes undervisning i dansk, matematik og engelsk. Skolen har cirka 230 elever.
Deltagerne fra Ældre Sagen får en grundig rundvisning og under eftermiddagskaffen er der mulighed for at stille spørgsmål m.v. til forstander Bent Raun.
Turen er gratis, men man skal selv sørge for transport. Tilmelding senest 15. april til Orla Lund eller Tove Bille