Fortsæt til indhold

Debat om plasticposer raser videre

Nu ser det ud til, at plastposerne er de mest miljørigtige at bruge

Samfund
Af Niels Philip Kjeldsen npk@sondagsavisen.dk

Plasticposer er dårlige for miljøet, har den generelle opfattelse været i en årrække, men nu viser sandheden sig at være en anden. Plasticposer er nemlig det mest miljørigtige alternativ, når man sammenligner med papir-, stof- og bomuldsposer. Det konkluderer en undersøgelse fra DTU, som Miljøstyrelsen har foretaget.

Overraskende

Man skal bruge en papirpose 40 gange, en stofpose i almindeligt bomuld 7.100 gange og en økologisk bomuldspose 20.000 gange, før de er bedre for miljøet end plasticposer.

“Det kan virke overraskende, at plasticposer er det mest miljøvenlige valg. Men stofposer belaster miljøet langt mere ved produktionen, fordi bomuldsproduktion kræver mange ressourcer og lægger beslag på et stort areal,” skriver Miljøstyrelsen.

Plastindustrien jubler over rapporten, mens organisationen Organic Plastic Change kræver pant på poserne.