Allingåbro gør byen SMUK
Arkiv
Allingåbro Et halvt hundrede Allingåbro-borgere var søndag morgen mødt op på pladsen overfor Bacheriet for at gøre byen SMUK.
Mens de sponsorerede rundstykker blev fortæret, blev bykortet hurtigt udfyldt med veje og steder i byen, der skulle ryddes op.
Med højt humør var alle hurtigt i gang med indsamling af affald i hele byen og det blev til ganske meget, inden der blev sluttet af med pølser fra grillen og øl og sodavand.
I klasse konkurrencen vandt 1. A. mens 2. A og 5. A delte andenpladsen.
I børnehaven var det Mariehønsene der samlede mest affald.