Fortsæt til indhold

Et uheldigt forløb med en dement beboer

En episode på Plejecenter Kildegården har givet anledning til ransagelse

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

Manglende viden om demens kan være årsagen til, hvad en pårørende beskriver som et uheldigt forløb omkring en dement beboer på Plejecenter Kildegården.

Det har vist sig efter, at fagchefen har undersøgt sagen, der blev åbnet efter, at den pårørende havde henvendt sig til Seniorrådet i Skanderborg Kommune.

Som følge af sagen er der sat gang i en uddannelse for medarbejderne.

LÆS OGSÅ: Vikarer er skidt for tilfredsheden

Fagledelsen for ældreplejen i kommunen er samtidig ved at se på, om der på nogle plejecentre er for mange medarbejdere med anden etnisk baggrund.

Ledelsen overvejer, om disse i givet fald skal spredes over flere områder.

I den orientering, som Seniorrådet har fået i sagen, oplyses det, at der har været en mangelfuld kommunikation mellem medarbejdere på Kildegården og de pårørende i den konkrete sag. Det forventes, at det strammes op efter, at der er ansat en ny leder med sygeplejefaglig baggrund.

LÆS OGSÅ: Hjerneforsker ramt af funktionstab

Seniorrådet behandler ikke selv personsager, men overgiver dem til den faglige ledelse i kommunen. Seniorrådet orienteres derpå udelukkede om generelle ting i sagerne.

Demens-tilbuddet på Kildegården er i øvrigt udvidet fra tre til fem dage om ugen.