Fortsæt til indhold

’Tak for mad’ er den vigtigste bordskik

Danskerne opretholder en stærk måltidskultur, viser undersøgelse. “Det er vigtigt for vores sociale liv,” forklarer ekspert

Samfund
Af Niels Philip Kjeldsen npk@sondagsavisen.dk

Ingen må gå i gang med at spise, før alle har sat sig til bords. Der skal være madro, smartphones og tablets er forbudt, og alle bliver siddende, indtil den sidste er færdig med at spise.

Sådan lyder et udpluk af de bordskikke, som mere end halvdelen af danskerne mener er vigtige for at få et godt måltid, viser Madkulturens 'Madindeks, 2017'.

Allerflest peger dog på, at det er vigtigt, at der bliver sagt 'tak for mad'.

“At takke den, der har tilberedt maden, sidder simpelthen så dybt i os danskere. Vi er helt tilbage i Emma Gad og god opdragelse, og lige præcis her holder vi altså fast i vores gode dannelse,” forklarer Judith Kyst, direktør for Madkulturen.

Ordene 'tak for mad' har en meget vigtig funktion i forbindelse med måltider, forklarer Jon Fuglsang, madsociolog på Professionshøjskolen Metropol.

“De tre ord kan rigtig meget. De repræsenterer lidt det samme som en bordbøn. Man takker ikke Gud, men man viser noget taknemmelighed over for den, der har lavet maden. Det symboliserer en afslutning på måltidet og en anerkendelse af den person, der har tilberedt det,” siger Jon Fuglsang.

Sundt fysisk og mentalt

Generelt viser opgørelsen, at danskerne har mange bordskikke, som de synes er vigtige at opretholde.

Og det vidner om en stærk måltidskultur i Danmark, mener Jon Fuglsang.

“I mange husstande er de her måltider og de ritualer, vi har i forbindelse med dem, noget af det, der gør, at man fortsat har noget sammen. Derfor værner vi om det. Det er en ting, der er lidt uberørt af vores travle hverdag, og det er sundt for sammenhængskraften i en familie,” forklarer Jon Fuglsang.

Ifølge Judith Kyst kan den stærke måltidskultur bidrage positivt til vores generelle sundhed, både fysisk og mentalt.

“Det er vigtigt for vores sociale liv at have en stærk måltidskultur, hvor vi er sammen omkring bordet. Rent fysisk er det også positivt, for vi kan se, at folk har en tendens til gøre sig mere umage og lave sundere mad, når vi spiser sammen,” forklarer Judith Kyst.

Men selvom de mange bordskikke bidrager med mange positive ting, skal man passe på med, at det ikke kammer over.

“Det er jo vigtigt at få alle med, når man opretholder nogle ting i forbindelse med måltidet, og der skal man nok passe på, at det ikke bliver for meget. Det må ikke blive så stift, at de unge ikke føler sig hjemme i det,” advarer Jon Fuglsang.