Annemette vil vise Clinique for alle
Annemette Jeppesen fra Matas i Hadsten gør i denne tid klar til sin fagprøve. Noget alle butikselever skal.
Hun har valgt at præsentere mærket Clinique.
“Det er så sjovt at planlægge sådan en uge. Noget af det der har været sværest er, hvor meget det kommer bag på en hvor meget tid og planlægning det kræver at holde sådan en uge”, fortæller hun.
For udover præsentation og events, så skal hun også have fortalt og skrevet ned, hvilke overvejelser hun har gjort sig. Og i sidste ende burde der også være kommet flere penge ind.
Fagprøven holder hun fra 30. april og frem til 5. maj.
Clinique er et mærke, der er 100 procent uden parfume, er allergitestet.
I løbet af ugen er der fokus på rensning af huden og vigtigheden af det. Hun vil lave vejledning indenfor hudpleje samt makeup. Og så er der fokus på mandeprodukterne, mændene skal også forkæles.
Om torsdagen holder hun kundeaften med inspiration og vejledning samt workshop så man selv kan lege med produkterne (der er et begrænset antal billetter).