Stort projekt i gang i Thorsø
I disse dage er arbejdet med endnu et stort frivilligt projekt i Thorsø gået i gang. En projektgruppe under Thorsø Tungelund IF har arbejdet i kulissen i flere år for at få lavet en multibane med tilhørende aktivitetsareal, og indenfor kort tid, er det en realitet.
Det er Casper Mønster og Henrik Hvam, der har stået for dette projekt hele vejen igennem, lige fra første idé, og nu til realisering af projektet.
“Vi har gennem hele forløbet prioriteret at banen skal være til gavn for så mange som muligt, og at der skal være så lidt vedligeholdelse som muligt. Der bliver ingen grænser for aktiviteter på banen. Banen har to store mål, fire små mål, basketkurve, et stort stativ, samt to træningsstationer. Derudover er der også en interaktiv boldvæg, som kan bruges i undervisningen på skolen. Vi glæder os rigtigt meget til at se multibane og aktivitetsareal vokse op i skolegården i løbet af de næste uger, og vi lover at holde en indvielse for hele byen, når vi er helt færdige, for vi vil så gerne vise det frem,” siger Henrik Hvam i en pressemeddelelse. logy