Motion med "røde næser"
Nu kommer Auning på landkortet over byer, der har sit eget “Klovneløb.
Onsdag 9. maj fra kl. 17.30 er der fælles optakt på Mølletorvet foran Møllebistroen og så går starten eller kl. 18.
Ole Bossow, Møllebistroen, garanterer, at der vil være mindst to klovne til stede - måske flere.
Der er tilmelding på www.danskehospitalsklovne.dk og så er alle sikret en klovnenæse på startstedet.
Det bliver også muligt at melde sig til lokalt og på startstedet, men så er man ikke sikret sin egen klovnenæse.
Der trækkes lod om en række fine sponsorerede præmier blandt de, som har forhåndstilmeldt sig og fået et officielt startnummer.
Klovneløbet finder sted på en tre kilometer lang afmærket rute, der kan klares af både folk med barnevogne, rollator og lignende.
Og så gælder det jo ikke om at komme først. Men om at deltage og støtte det gode formål - de Danske Hospitalsklovnes arbejde til trøst og glæde for hospitalsindlagte børn.
Efter løbet kan man prøve lykken i Auning-spejdernes tombola eller købe lidt let at spise.
Bodia, der støtter lokal områdets daginstitutioner, sælger drikkevarer på Mølletorvet når deltagerne er kommet tilbage.