Fortsæt til indhold

Skanderborg Junior Sejlklub har sat ny sæson i søen

1. maj kan man snuse til det at dyrke sejlsport

Samfund
Arkiv

Efter en kølig start er sejlsæsonen nu godt i gang i Skanderborg Junior Sejlklub, der fra sæsonens start har et felt på 21 sejlere i fire forskellige jolletyper. I løbet af de næste måneder kan sejlerne ud over de to ugentlige træninger deltage i forskellige stævner, være på sommercamp på Vestermølle og tage hele familien med på den årlige sejlerlejr.

Skanderborg Junior Sejlklub holder til på Vestermølle og tirsdag 1. maj har interesserede børn - og deres forældre - mulighed for at kigge forbi til åbent hus. Det starter kl. 18, hvor man kan se de erfarne sejlere tage på vandet. Herefter kan de høre mere om at sejle og komme med på vandet til en prøvetur i optimistjolle sammen med en af klubbens erfarne sejlere.

For de sejlere, der starter i år, er der planlagt en sommerdag på søen 30. juni, hvor hele dagen er sat af til sejlads og andre aktiviteter omkring søen.