Grenaa Havn har svært ved at lukke op

Grenaa Havn har det ikke let med åbenhed. Standardsvaret er, at havnen er “konkurrenceudsat”, når der spørges til detaljer i regnskab og aktiviteter - og hjemmesiden er stadig ikke base for mange informationer - selv om kommunalbestyrelsen i Norddjurs faktisk har bedt om forbedringer på dette punkt.

Grenaa Havn drives som et aktieselskab, hvor Norddjurs Kommune ejer alle aktierne, men selv om det er borgernes havn, har de ikke haft en chance for at følge med i hvordan havnen drives. Ikke så meget som antydning af en dagsorden eller efterfølgende et referat af, hvad der er drøftet på bestyrelsesmøderne, er sluppet ud.

Begrundelsen har været, at havnedrift er meget konkurrencepræget - og der er ingen grund til at lade konkurrenterne vide, hvad man foretager sig. Samme begrundelse har Norddjurs Kommune siden også brugt til at lade alt i Aarhus Lufthavn A/S foregå bag hermetisk lukkede døre.

Ikke annonceret

Kun to menige borgere havde fundet frem til dette års generalforsamling på Kystvejens Hotel. Måske der havde været flere, hvis generalforsamlingstidspunktet på forhånd havde været annonceret i de lokale aviser.

Også i år viste det sig, at punktet “ordet er frit” efter de ordinære dagsordenspunkter ikke skal forstås helt bogstaveligt, for muligheden gælder kun de fremmødte kommunalbestyrelsesmedlemmer, og den benyttede de sig ikke af.

Men en nyskabelse var det dog, at både bestyrelsesformand Bent Hansen og direktør Henrik Carstensen ville besvare spørgsmål efter generalforsamlingen- hvis man kunne gøre det inden for de regler, der beskytter et aktieselskab.

Den mulighed benyttede begge menige borgere sig af.

Henrik Holmsted Pedersen spurgte til den manglende annoncering af generalforsamlingen - og at man intet sted på havnens hjemmeside kunne læse om dagsorden og lignende.

Bent Hansen kunne ikke svare på stående fod, men fik bistand af havnens ledelse, som svarede, at invitationer til generalforsamlingen kun var sendt til kommunalbestyrelsen og pressen.

“Hvordan vil jeg så kunne se, om I ændrer praksis,” fulgte Henrik Holmsted Pedersen op.

“Det vil du jo kunne se, hvis der næste år er en annonce i avisen,” lød svaret fra Bent Hansen.

Hvorfor så bange?

Niels Busk Sørensen var på samme linje og undrede sig over, at man i Grenaa Havn er så bange for åbenhed. Han har set mange artikler om Aarhus Havn gennem årene - om udvidelsesplaner, regnskab og lignende. Hvorfor så ikke i Grenaa også, ville han vide.

Hertil svarede Bent Hansen, at det handler om den konkurrencemæssige situation, som havnen er i.

De danske mediers organisation, Danske Medier, har flere gange protesteret mod ministeriers blåstempling af den lukkede verden i blandt andet Grenaa Havn.

Danske Medier finder det beskæmmende, at ministerierne har foretaget en udhuling af en ny og meget vigtig bestemmelse i offentlighedsloven, der netop skulle sikre borgerne indsigt i selskaber, der i kraft af det offentliges ejerskab er undergivet en betydelig grad af offentlig styring og kontrol.

“Indsigt og offentlighed omkring de offentlige ejede havneselskaber med mere er vigtig for at sikre kontrol med og tillid til, at de pågældende virksomheders drift og udvikling afspejler en fornuftig forvaltning af de offentlige midler,” mener Danske Medier.

Herfra peger man også på, at der findes flere offentligt ejede havne, der tilsyneladende kan udøve deres virksomhed, selvom de har været og fortsat er omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Der henvistes ved lovbehandlingen blandt andet til aktieselskabet Aalborg Havn A/S med datterselskaber samt de kommunalt ejede selvstyrehavne i Aarhus, Odense, Esbjerg, Hanstholm og Helsingør.