Allan Olsen gæster Kulturhuset Pavillonen som solist til september
Allan Olsen står mere og mere som et fyrtårn på den danske musikscene. Ikke mindst som solist i ordets egentlige forstand:
Alene på scenen, foran et kræsent og lyttende publikum.
2018 var knapt skudt i gang, før Allan Olsen i januar lagde sig i selen med en massiv solo-turné. “Ud til de fine steder”, som han selv formulerede det.
Turneen frekventerede nemlig udelukkende de største og mest koncert-egnede scener i landet, blandt andet Det Kongelige Teater.
Hér kvitterede Olsen med ikke blot at henrykke den udsolgte sal, men også musiktidsskriftet, Gaffas anmelder. Endda i en sådan grad, at den rutinerede entertainers optræden blev honoreret med hele seks stjerner. Så når man ikke højere.
Henover efteråret vil Allan Olsen atter rimpe op i sin solo-baggage, og begive sig afsted som rejsende i det helt fundamentale - én mand alene på en scene.
Denne gang er han tilbage i rammer, der klæder hans udtryk mindst ligeså godt, nemlig de lidt mindre og måske mere intime spillesteder.
Efter ialt 20 plade-udgivelser og tusindvis af koncerter, er Olsen altid garant for et sjældent højt niveau ved sine optrædender.
Måske fordi han aldrig har mistet respekten for sit publikum.