Fortsæt til indhold

Kvindelig spritbilist påkørte helleanlæg

Samfund
Arkiv

Lørdag aften klokken 19.11 fik Østjyllands Politi en melding om at en mørk bil uden nummerplader havde påkørt et helleanlæg på Grævlingevej i Egsmark nord for Ebeltoft.

Anmelderen forklarede, at bilen havde kørt usikkert og slingrende.

Ved hjælp fra anmelderen fandt politiet frem til føreren af bilen, en 56-årig kvinde.

Kvinden blev anholdt og taget med til Politigården for udtagelse af blodprøve.

Hun blev sigtet for spirituskørsel for kørsel i en uindregistreret bil.

dp