10 gode spareråd til førstegangskøbere
Der er mange udgifter, når du skal købe hus, men der er også mange penge at spare. Læs, hvordan du som førstegangskøber får fingre i drømmehuset så billigt som muligt
1. Undersøg markedet grundigt inden et køb
Du står bedst rustet, hvis du har forberedt dig godt, inden du sender et bud af sted. Undersøg fx, hvor desperat sælger er for at komme af med huset, hvad lignende boliger i området har kostet, hvor man-ge gange har boligen været til salg, og om prisen tidligere er sat ned?
2. Gå huset efter i sømmene
Tjek huset godt igennem, så du ikke køber et hus med skader, du ikke kendte til. Tilstandsrapporten kan give et fingerpeg, men det er også en god idé at få en person med byggeteknisk indsigt til at gen-nemgå huset for dig. Hyr evt. en uvildig byggerådgiver, som typisk tager 5.000-8.000 kr. for at foretage et huseftersyn.
3. Overvej en strategi for fejl og mangler
Mange huskøbere prøver at få et afslag i husets pris for fejl og mangler i tilstandsrapporten, men det er ikke sikkert, at det er den bedste idé.
I stedet kan det være en fordel at lave en aftale med sælger om, at tingene bliver lavet for hans regning, inden du flytter ind. Det kan fx være en god idé, hvis du er usikker på, hvor meget det vil koste at udføre arbejdet.
4. Alliér dig med en økonomisk rådgiver
Få fat i en uvildig rådgiver, fx en boligøkonom eller en advokat, hvis du mangler indsigt i boligøkonomi. En ejendomsmægler varetager udelukkende sælgers interesse, derfor kan det som boligkøber være rart at sparre med en, der ser tingene fra dit synspunkt.
5. Undersøg om du skal overtage sælgers lån
Når du skal købe hus, har du normalt mulighed for at overtage sæl-gers realkreditlån. Hvis det er en lånetype, som passer til din øko-nomi, kan det være en fordel. Det vil nemlig spare dig for omkost-ninger til fx tinglysningsafgift, kurtage og kursskæring, der er for-bundet med at optage et lån af samme størrelse. Besparelserne kan løbe op i et femcifret beløb.
Hvis du kan se en fordel i at overtage et lån af sælger, men skal låne for mere, end sælgers hidtidige lån, kan du optage et supplerende lån. I så fald vil du bl.a. spare penge på tinglysningsafgiften til sta-ten, som skal betales, hver gang du optager et lån, og som udregnes ud fra en procentsats af lånets størrelse. Afgift skal så kun betales af det nye, supplerende lån.
6. Shop blandt banker og realkreditinstitutter
Du kan normalt låne op til 80 procent af ejendommens værdi gennem et realkreditlån. De fleste førstegangskøbere henter de næste 15 procent af købesummen som et banklån, mens udbetalingen på 5 procent er obligatorisk.
Banker samarbejder med bestemte realkreditinstitutter, og der kan være stor forskel på de priser og vilkår, de tilbyder. Undersøg mar-kedet, og tag ikke blot imod det tilbud, du får fra din eksisterende bank.
Sammenlign banklån og realkreditlån på mybanker.dk
7. Brug opsparing og undgå dyrt boliglån
Har du en opsparing i aktier eller obligationer, kan det måske betale sig at sælge dem og i stedet lægge pengene i en kontant udbetaling på huset. Det kan især være relevant, hvis du skal optage et banklån til en høj rente.
8. Find den billigste forsikring
Undersøg, hvor du kan få den billigste husforsikring. Priserne på markedet kan variere op til 30-40 procent.
Sammenlign forsikringer på forsikringsguiden.dk.
9. Afdrag på dine lån
Jo lavere din gæld er i forhold til boligens værdi, jo mindre er dine omkostninger til realkreditinstituttet og banken også i form af mindre rente- og bidragssatser.
Har du et rentetilpasningslån, er det en god idé at afdrage så meget som muligt, mens renten er lav. Det vil spare dig for penge, når ren-ten stiger, fordi du så skal betale renter af et lavere beløb.
10. Tænk langsigtet
Det er en dårlig investering at købe en bolig, du kun skal bo i i få år. Ligesom det er dyrt at købe bolig, er det nemlig også dyrt at sælge.
Regn med, at omkostningerne til et salg og køb af en ny bolig løber op i ca. 10 procent af boligens pris. Så sørg for at finde et hus, du kan bo i mange år frem. Det begrænser risikoen for, at du sætter penge til, når huset engang skal sælges igen.