Fortsæt til indhold

Djursland godt repræsenteret på sejrsskamlen

Samfund
Stine Østergaard

Djursland var godt repræsenteret i finalen til dette års Unge Forskere, som tirsdag blev afholdt i Forum, København.

Der bliver hver år dystet i to forskellige aldersgrupper og i forskellige kategorier.

De lokale vindere

Fra Rønde Privatskole vandt to projekter hver en bobler-præmie på 1.000 kr hver. Det var Emmaly Fia Holst Hansen og Rose Marie Philippon med projektet “Faldunderlag – undgå skader og faldulykker” og i det andet projekt Mads Birk Thøgersen med “Genbrug af spildvarme – strøm af temperaturforskelle”.

Han vandt derudover også vandt Teknologisk Instituts sponsorpris, som består af en invitation til Mads og alle hans klassekammerater til Teknologisk Institut i Tåstrup ved København. Teknologisk Institut har planlagt en hel dag for eleverne i opfindernes univers. Instituttet vil stå for undervisning, transport og forplejning i forbindelse med besøget, der forventes at finde sted før sommerferien.

I seniorgruppen stillede Mette Marie Skjøtt Rasmussen & Amanda Christensen op i life-kategorien med projektet 'Heterogen katalyse'. De går på Tradium HTX, men Amanda Christensen bor i Allestrup. De to piger vandt 5.000 kr. som 4. præmie i kategorien samt Novozymes rejselegat, hvor de skal en uge på innovations- og studietur hos Novozymes for at dygtiggøre sig.

Fra Ryomgård Realskole vandt Frederikke Kalmar førstepræmien på 15.000 kr. i kategorien physical science og blev derudover den samlede vinder for alle tre kategorier i junioraldersgruppen med en ekstra præmie på 10.000 kr.

Emmaly Fia Holst Hansen og Rose Marie Philippon ffra Rønde Privatskole vandt en pris for projektet “Faldunderlag – undgå skader og faldulykker”. Privatfoto