Fortsæt til indhold

1. maj i Skanderborg: Overenskomstaftaler blev hilst velkommen

Der var god tilslutning til 1. Maj mødet i gården hos 3F i Skanderborg

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

130-140 var mødt frem tirsdag kl. ni i gården hos 3F på Villavej i Skanderborg for at fejre 1. Maj.

De først ankomne satte sig med rundstykker og kaffe i de få overdækkede hjørner i gården. Men da LO-formand i Skanderborg, Palle

Langkær, inviterede velkommen, var stort set alle pladser ved bor-dene i gården fyldt. Mens der lå regnslag og røde sangbøger parat.

Jørgen Gaarde kaldte det en falliterklæring, at regeringen har opgivet at lave en udligningsreform. Foto: Bollerup

"Jeg glæder mig over, at vi fik et forlig på det offentlige arbejsmarked, og jeg håber, det bliver stemt hjem. Det er en god aftale, vi har fået,"Palle Langkær.

Borgmester Jørgen Gaarde (S), dagens anden taler, sagde, at han tillader at glæde sig over, at der er indgået et forlig om overenskomsterne på det offentlige område.

"Der havde ingen vindere været, hvis vi havde fået en storkonflikt. Der er derimod rigtig mange, der får noget ud af det, hvis vi vinder freden," sagde Jørgen Gaarde.

Det var 5. gang 1. Maj blev fejret hos 3F. Arrangørene kalder det en succes.

Laveste ledighed

Jørgen Gaarde konstaterede desuden i en status for de lokale forhold i Skanderborg Kommune, at det går godt.

"Det går rigtig godt. Når jeg kommer rundt til lokale virksomheder, har mange ordrebøgerne fyldt, og flere ansætter mere personale. Det går så godt, at vi i sidste måned blev den kommune i landet med lavest ledighed. Vi har i nogen tid kappedes med Allerød om den titel, og det er vældig dejligt. Men også en udfordring," sagde han.

Det er blandt andet en udfordring af skaffe tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. Men heri ligger der også en mulighed, vurderer Jørgen Gaarde.

Flere gange måtte regnslagene tages i brug. Men deltagerne lod sig ikke gå på af regnen. Foto: Boll-

"I den her situation bør vi se, om det ikke kan lykkes os at få flere flygtninge i arbejde. Der kommer stort set ikke flere flygtninge til kommunen, så det burde være muligt at få en større andel i arbejde. For mændene nærmer beskæftigelsesprocenten sig de 50, for kvinder er den al for lille," sagde Jørgen Gaarde.

Der var også taler fra Nikolaj Villumsen (EL), Dorthe Hindborg (S), Kirsten Normann Andersen (SF) og forbundsformand Kim Simonsen. Imellem talerne underholdt Kim Schultz Jensen med guitar og sang.