Fortsæt til indhold

Golfspillerne på græs 5. maj

Samfund
John Pedersen

Når dagene bliver længere og solen skinner og græsset bliver grønnere, længes haveejeren efter at komme ud og få jord under neglene.

Lystfiskeren drømmer om forårets ørreder ved strand eller å og goldspilleren kan ikke vente med for alvor at komme i gang med den nye golfsæson på skønne græsplæner i smuk natur og i godt selskab med den lille bold og golfvennerne.

l

Norddjurs Golfklub er på banen med et åbent-hus arrangement lørdag 5. maj fra kl. 10 til 13, hvor man kan komme og prøve spillet med den lille hvide bold på det grønne græs.

“Hvis man tror, at golf primært er noget for distingverede ældre mænd i ternede bukser og hvide sko, kan man godt tro om”, forklarer Inge-Lis Mørch, formand for Norddjurs Golfklub.

“Golf er for alle. Aldersmæssigt fra seks til 90 år. Golf er en idræt på tværs af generationer og dygtige og knap så dygtige kan spille mod hinanden.

Introduktion til golfspillet

Ved åbent-hus arrangementet vil man få en introduktion til spillet, prøve at svinge golfkøllen med bistand fra en professionel træner og deltage i små konkurrencer.

Herefter er der hyggeligt samvær i klubhuset, hvor man over en øl eller sodavand og grillpølser får svar på sine spørgsmål om hvordan, man kan komme i gang med spillet, låne udstyr i opstartsfasen og hvad de forskellige medlemsskaber koster.

“Vi håber at se rigtigt mange til et sjovt og uhøjtideligt arrangement”, lyder invitationen fra formanden for Norddjurs Golfklub, Inge-Lis Mørch.