Gak-gak: Tvunget til at starte selskaber, der ikke må tjene penge

Det lyder som en joke, men den er god nok.

Hvis Middelfart Kommune vil sætte solceller i 55 lygtepæle, skal kommunen starte 55 nye selskaber - og administrere dem. Det skyldes, at staten vil undgå, at kommuner kan sende strøm til egne bygninger uden at betale elafgift på strømmen.

Selskaberne, som kommunerne laver, må ikke tjene penge. Hvis det ender med et overskud, kan kommunerne risikere at få tilsvarende trukket i deres kommunestøtte fra staten, for staten vil ikke lade kommunerne tjene penge på at sælge strøm til elnettet.

I et interview til DR udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) sig om kommunernes problemer med lovgivningen:

»Jeg vil anbefale, at man prøver at arbejde inden for de rammer, der er, og prøver at forenkle den måde, man danner selskaber på.«

Nu ser det ud til, at Aarhus Kommune har fundet løsningen på problemet.

I stedet for eksempelvis at starte et selskab per lygtepæl, vil kommunen starte ét selskab til alle de steder, hvor kommunen vil sætte solceller op. Man undgår en del bureaukratisk bøvl ved at kun sørge for driften for ét selskab fremfor 55.

Projektleder for solceller i Aarhus Kommune, Knud Jensen, fortæller, at man har udpeget 71.000 kvadratmeter, hvor kommunen vil opsætte solceller.

»Planen er at placere solceller på hele arealet. Planen er lagt fra 2023 til 2028. Det første år regner vi ikke med at sætte mange solceller op, da året bliver brugt på at få erfaring og finde ud af, hvordan idéen med selskabet skal fungere,« siger Knud Jensen.

Løsningen vil gøre processen nemmere for alle kommuner i Danmark, og det mærker Aarhus Kommune.

Kimes ned

Administrerende direktør for Green Power Denmark og tidligere udenrigsminister Kristian Jensen, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang (K), mødtes fredag formiddag for at tale om, hvordan Aarhus Kommune har knækket nøden til at må sætte solceller op udenom statens komplicerede love.

Solcellerne ligger på et parkeringshus i Brabrand.

»Jeg har været i kontakt med nabokommunerne, og de er interesseret i, om man kan samarbejde om selskaberne. Ved du noget om det?,« spørger Nicolaj Bang projektleder Knud Jensen.

Knud Jensen forklarer, at de langt fra er de eneste kommuner, der har kontaktet Aarhus Kommune om den tilsyneladende revolutionerende tilgang.

Kommunen får så mange henvendelser, at projektlederen er i gang med at udvikle nogle tiltag, der skal gøre det lettere for Aarhus Kommune at dele ud af erfaringen.

Diskussionen går mellem alle parterne, om det er muligt at lave et selskab, som flere kommuner kan deltage i på samme tid. En ny melding fra ministeriet puster liv til ideen om et bredt samarbejde omkring et energiselskab delt mellem flere kommuner.

Idéen bredes ud til, at en løsning kan være ét nationalt selskab, der står for driften, hvor kommunerne kan koble sig til.

Utålmodigheden om at få gang i den grønne omstilling er stor hos de tre parter. Aarhus Kommune har sat sig en lang række klimamålsætninger, som borgmesteren mener, at solceller på kommunale tage kan være med til at opnå.

»Vi vil i gang hurtigt, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamålsætninger – der skal fart på,« siger Jacob Bundsgaard.