Fortsæt til indhold

Lær at hoppe mellem bygninger

Samfund
Arkiv

Foråret på Ernst B. Sunds Plads skydes i gang med parkourworkshop for børn i skolealderen.

Det sker Hadsten Kulturhus Sløjfen lørdag 5. maj kl. 11-12, hvor instruktører fra Hadsten og Randers står klar til at vise interesserede børn og unge, hvordan man kan udnytte byens rum til at bevæge sig i.

Når man dyrker parkour skal man udnytte rækværk, betonpiller, bænke, vægge, bygninger og hvad der ellers findes i bybilledet til at komme fra ét punkt til et andet.

Parkourudøveren holder hele tiden kroppen i bevægelse og har et flow i sine bevægelser, vel at mærke ikke ved at benytte de gængse steder at gå, men lave sin egen bane og overkomme de forhindringer, der er på vejen.

Parkour kræver meget øvelse og råstyrke i kroppen, men når man kan, ser parkour altså virkelig fedt ud.

Det er gratis at deltage i arrangementet og man må gerne bare droppe forbi og kigge. Hvis man vil være sikker på plads, er der tilmelding via favrskovbib.dk logy