Morten kæmper for børns ret til selv at vælge omskæring

Tilbage i 2002 skrev Morten Frisch sit første debatindlæg i Ugeskrift for Læger. Det stillede spørgsmålet, hvorfor man ikke sidestillede drengeomskæring med pigeomskæring? På det tidspunkt var debatten om pigeomskæring på sit højeste, og overgrebene på piger blev gjort forbudt i 2003.

“Det pirrede min retfærdighedsfølelse, at der er forskel på kønnene, når det handler om at skære i raske børns kønsorganer,” siger den i dag 54-årige Morten Frisch, der bor i Gentofte.

Han er i dag en af de læger i verden, der nok ved mest om konsekvenserne af drengeomskæring. Et forskningsfelt, han efter sit debatindlæg i 2002 gik mere aktivt ind i.

Hans forskning, som er offentliggjort i internationale fagtidsskrifter, har blandt andet vist, at omskæring kan give seksuelle komplikationer.

“Blandt mænd, der er omskåret, er der tre gange så mange, der har svært ved at opnå orgasme, som blandt dem, der ikke er omskåret,” fortæller han.

“Det skyldes, at man jo med forhuden fjerner noget af følsomheden i penis, samt at man ændrer mekanikken markant. Men hvad der faktisk er mere overraskende er, at flere kvinder, som er gift med omskårne mænd, oplever orgasmeproblemer og smerter ved samleje end blandt kvinder, der er gift med intakte mænd. Hos nogle omskårne mænd skal der formentlig mere stimulation til for at opnå orgasme, og derfor tager det længere tid og kræver måske, at mændene er lidt mere 'kontante',” fortæller han som en mulig forklaring på sine forskningsresultater.

Anklager om antisemitisme

Efterhånden som han offentliggjorde sine forskningsresultater og begyndte at tage mere del i den offentlige debat, er Morten Frisch blevet upopulær i visse jødiske og muslimske kredse, hvor rituel omskæring foregår.

Ind imellem er han blevet skudt i skoene, at han hader jøder og muslimer, men det afviser han kategorisk.

“Jeg var faktisk på DR2 med tidligere overrabbiner Bent Lexner for et par år siden i en debat om omskæring, og inden vi gik ind, sagde jeg til ham, at det lå mig meget på sinde at fortælle ham, at der ikke er et milligram antisemit i mig.” 'Det ved jeg da godt', havde Bent Lexner sagt med en venlig mine.

Alligevel hører Morten Frisch alt for ofte den slags påstande.

“Jeg er blevet kaldt racist, antisemit, islamofob, bannerfører for Ku Klux Klan, og nogle har endda kaldt mig pædofil, fordi den kamp, jeg kæmper, handler om små drenges tissemænd,” siger han med en hovedrysten.

Selv prøver han at holde argumenterne på et sobert niveau.

“Jeg bestræber mig faktisk altid på at skrive og tale ordentligt og forståeligt – især til folk, jeg ikke kender eller ikke er enig med. Men jeg oplever desværre tit, at når mine modstandere indser, at de reelt ikke har så meget som ét godt argument for at skære forhuden af raske drenge, så kommer den uforsonlige tone og personangrebene frem, alene fordi jeg fastholder, at drengene skal have lov til at bestemme selv.”

Morten Frisch afviser, at han selv er for hård i retorikken.

“Jeg er usentimental og direkte, men jeg er ikke en bully. Jeg bestræber mig faktisk på at opføre mig ordentligt. Men omskæring er et følsomt emne, der har med sex, maskulinitet, magt, penge, sundhed og religion at gøre, og jeg har lært, at folk har virkelig forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt.”

Talerør for muslimer og jøder

Faktisk er det også for mange jøders og muslimers skyld, at han kæmper for denne sag, påpeger han.

“Der findes en stor gruppe unge sekulariserede jøder og muslimer, som ikke har spor lyst til at omskære deres børn. Hvis vi får en aldersgrænse, er det en håndsrækning til dem, så de kan sige til deres bedsteforældre i Ankara og Tel Aviv, at det er ulovligt at omskære drenge i Danmark. Mange muslimer og jøder, som ikke selv tør stå offentligt frem af frygt for de sociale konsekvenser, har i private beskeder takket mig for at være talerør for dem.”

Morten Frisch afviser, at det kan være et problem, at han både er forsker og debattør med sin egen personlige holdning til omskæring. For kan man stole på hans forskningsresultater, hvis de er farvet af hans egne holdninger?

“Mange forskere opnår en særlig viden om et bestemt emne, som faktisk forpligter dem i offentligheden. Som forsker har man nemlig ikke blot ret til at blande sig i offentlige debatter, man har også en moralsk pligt til at gøre det. For hvis ikke de, der ved mest om et emne, kan bidrage til at løfte vidensniveauet om et emne i befolkningen, hvor er vi så henne? Det afgørende er, om forskeren spiller med åbne kort og deklarerer sine potentielle interessekonflikter. Derfor fortæller jeg konsekvent læserne af mine forskningsartikler, at jeg deltager i både lægelige og folkelige debatter om drenge- og pigeomskæring.”

På øverste niveau

Spørgsmålet om drengeomskæring er på det seneste ved at udvikle sig til en højspændt politisk sag. Sammen med foreningen Intact Denmark har Morten Frisch indsendt et borgerforslag om at indføre en mindstealder på 18 år for omskæring af raske børn.

Hvis borgerforslaget, som har nummer FT-00124, opnår 50.000 støtter inden udgangen af juli, skal Folketinget tage emnet op i folketingssalen.

I forrige uge var der et ministersamråd med deltagelse af udenrigsministeren, forsvarsministeren, justitsministeren, sundhedsministeren og kirkeministeren i sagen.

Det kan nemlig ende med en meget højspændt politisk situation, som vil få stor international bevågenhed, fordi Danmark kan blive det første land i verden til at indføre en aldersgrænse for omskæring af raske drenge. Status lige nu er, at der er omkring 45.000 danskere, der har skrevet under på forslaget.

Morten Frisch har tænkt sig at fortsætte sin forskning ufortrødent.

“Selv hvis min forskning en dag skulle vise sig at falde fuldstændig fra hinanden, så ændrer det ikke en pind ved det centrale, nemlig etikken omkring børneomskæring. Selv hvis det var smertefrit, risikofrit og uden negative langtidskonsekvenser, ville det stadig være hamrende uetisk at skære noget af raske børns kønsdele.”