Da min far vandt over kræften; 'Jeg vågner ved, at min mor råber inde fra soveværelset, at far har det virkelig dårligt'

Debatindlæg af Josefine Terkelsen, 3200 Helsinge

Det hele startede tilbage i august 2015. En helt almindelig lørdag skulle snart vise sig, at blive den værste dag i hele mit liv.

Jeg vågner ved, at min mor råber inde fra soveværelset, at far har det virkelig dårligt og vi er nødt til at ringe efter en ambulance. Efter kort tid ankommer ambulancen, og jeg suser af sted til hospitalet med min far, uvidende om hvad der skulle ske.

Efter adskillige blodprøver og røntgenbilleder sidder jeg alene med min far på en stue. Min mor ankommer til stuen. Vore kroppe ryster idet lægen træder ind ad døren og begynder at forklare situationen.

Alt forsvinder i rummet omkring mig og min krop bliver følelsesløs idet lægen fortæller os, at min far har en seks centimeter stor kræftsvulst i maven og den kræver operation omgående. Glemmer aldrig det øjeblik. Skulle jeg allerede miste min far?

Der var kun et år tilbage til jeg fik kørekort og ikke mindst skulle jeg også blive student. Situationer hvor jeg slet ikke kunne holde ud ikke at skulle have min far ved min side.

Min far er en fighter. Det har han altid været og det beundrer jeg stadig den dag i dag. Gennem lang tid på hospitalet og genoptræning formåede min far at sejre over kræften. Dette fik mig til at tænke meget over livet, og at vi alle sammen må være stærke og kæmpe imod kræften, sammen.

Kort tid efter min fars kræftforløb besluttede jeg mig for at stille op til Stafet for Livet 2016. Jeg havde ingen idé om hvad det overhovedet krævede for at være med, men jeg vidste bare, at der skulle gøres en forskel. En forskel som jeg ville være med til at skabe.

Stafet For Livet er et døgn, hvor man sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, man har mistet, og give håb til dem, der kæmper.

Dage, uger og måneder blev der brugt på at indsamle sponsorer, samle et hold, få et det praktiske på plads og samtidig deltage i holdkaptajnsmøder, hvor man blev taget imod med kyshånd af skønne mennesker.

Mit hold og jeg har nu deltaget på 3. år og det giver os så meget hvert år. Fællesskab, glæde, fighterånd og ikke mindst gode minder, som vi aldrig glemmer. Der er plads til at grine, græde, glædes og huske på alle pårørende, mistede og ramte. Mit hold er alle så begejstrede for at deltage og glæder sig hvert år til at kunne gå ruten på plænen og ned til havnen sammen, velvidende om at hver kilometer tæller i kampen mod den forfærdelige sygdom. Hånd i hånd stiller vi os ved midnat, hvor der holdes lysceremoni. Stjerner glimter ned til os og lysposerne skinner så flot på den græsgrønne plæne. Et øjeblik, som jeg altid vil mindes. Det øjeblik hvor jeg er så heldig stadig at kunne kigge på min far og fortælle ham hvor højt jeg elsker ham. Et øjeblik der ikke kan erstattes.

Alle jeg møder på min vej vil jeg opfordre til at deltage i dette årlige arrangement, som holdes landet over. Stafet for livet er en stor familie, hvor alle kæmper sammen. For det er sammen vi er stærkest.

Mange tror fejlagtigt at det er noget med at løbe stafet eller at være i en super kondition men det er ikke tilfældet. Man hygger sig med at gå så meget, man har lyst eller løbe som nogen gør, men vigtigst at være sammen og nyde hinandens selskab. Derfor kom og vær med i Ramløse til Stafet for livet lørdag 9 juni eller kom ned og se hvad det er for noget i løbet af dagen. Mere information kan du få under Stafet For Livet Gribskov.dk.