Vestergade i Auning spærres af igen i uge 19
Vejarbejdet skal gøres færdig med det sidste asfaltarbejde og ny svingbane
Nu skal vejarbejdet på Vestergade i Auning gøres færdigt. Det betyder, at Vestergade spærres i uge 19 for at give plads til det afsluttende asfaltarbejde. Der skal også laves en venstresvingsbane fra Vestergade ind til Centervej og derfor lukkes der for trafik på en længere strækning end i første omgang.
Vestergade bliver lukket i begge kørselsretninger mellem Klibovej og lyskrydset. Der bliver dog adgang for beboere på strækningen. Der bliver indkørsel til Centervej og centerområdet via Klibovej.
Lægger det sidste asfalt
I samme omgang laves det sidste vejarbejde på udvidelsen af indkørslen til Centervej.
Det kan derfor blive nødvendigt kort at lukke indkørslen til Centervej igen mandag 14. maj for at lægge det sidste asfalt.
“Vi håber, at kunne åbne vejen igen allerede om onsdagen i uge 19, så vi ikke forstyrrer trafikken i Kristihimmelfartsferien”, oplyser Stig Jensen, vejingeniør i Norddjurs Kommune.
Det sene frostvejr er årsag til forsinkelsen efter den grove del af arbejdet allerede var udført.