Fortsæt til indhold

Frygter "køkkenbordsløsninger"

Epidemiolog Dan Meyrowitsch fra Københavns Universitet frygter ’køkkenbordsløsninger’ samt en splittelse mellem religiøse minoriteter og den danske stat, hvis et forbud mod drengeomskæring føres ud i livet

Samfund
Af Jesper Bjørn Larsen

“Kriminalisering og stigmatisering har altid en bagkant. Det vil det også få her.”

Epidemiolog og forskningsleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Dan Meyrowitsch, er ikke fortaler for drengeomskæring, men han er modstander af et forbud. For et sådant vil efter hans mening gøre meget mere skade end gavn.

“De religiøse minoriteter vil ikke holde op med drengeomskæring på grund af et forbud. Da læger ikke længere vil kunne deltage, så vil man søge de såkaldte 'køkkenbordsløsninger' under usikre forhold. Det er et relativt lille indgreb, men hvis der opstår komplikationer, vil man ikke kunne henvende sig til en læge. For så står man til en fængelsstraf på 6 år, det kan man læse ud af borgerforslaget. Det vil resultere i børn med skader og komplikationer efter omskæring,” siger Dan Meyrowitsch, der også udtaler sig på vegne af foreningen circuminfo.dk. En forening, der ifølge Dan Meyrowitsch vil føre videnskabelige fakta ind i en meget følelsesladet debat.

Det argument svarer vel lidt til at sige, at man ikke kan sætte prisen på cigaretter op, for så kører folk bare til Tyskland. Hvis staten mener noget, skal den så ikke lovgive ud fra det, uden at skele til en eventuel civil ulydighed?

“Jo, men man bliver også nødt til at se på nyttevirkningen af en lov. Det er velkendt i de lande, hvor abort er forbudt, at folk opsøger kvaksalvere. Op mod en tredjedel af de kvinder i lavindkomstlande, der dør af graviditetsrelaterede lidelser, de dør på grund af komplikationer efter en ulovlig abort. Man forhindrer ikke folk i at gøre det her ved et forbud. Lægeforeningens etiske udvalg har også frarådet et forbud, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne.”

Kan du forstå tankegangen bag borgerforslaget; at det er uetisk at skære noget af drenges kønsdele uden en medicinsk begrundelse?

“Ja, helt sikkert. Men så skal man også lige huske, at der er en række ting i sundhedsvæsnet, der ikke nødvendigvis er medicinsk begrundet. Der er heller ikke en medicinsk begrundelse, når man får lagt sit barns ører ind. Eller når man fravælger vacciner. Hvis man skal tale om børnenes tarv, så skal man gøre noget andet end et forbud. Hvis man vil påvirke folks holdning til omskæring, så skal man give dem adgang til evidensbaseret oplysning om drengeomskæring.”

LÆS OGSÅ: Lokal overlæge kæmper for børns ret til selv at vælge omskæring

Ifølge Dan Meyrowitsch er drengeomskæring ikke kun en religiøs praksis. Det er en identitetsmarkør, som selv sekulære jøder praktiserer. Morten Frisch' argument om, at han i virkeligheden er talerør for mange sekulariserede jøder og muslimer, der frygter for omgivelsernes dom, hvis de ytrer deres mening, giver Dan Meyrowitsch ikke meget for.

Ifølge Dan Meyrowitsch gennemfører forskere på Københavns Universitet i øjeblikket en række kvalitative interview med både muslimer og jøder, hvor de undersøger den betydning, folk tillægger drengeomskæring.

“Og der er foreløbig intet, der tyder på, at der er den store sociale kontrol. Hvis man ikke synes, det er en god idé at lade sin søn omskære, så lader man bare være. Men for mange er det en vigtig etnisk og religiøs praksis. Et forbud vil skabe splid og afstand mellem de forskellige minoritetsgrupper og den danske stat.”

Alene i verden

Når Morten Frisch argumenterer for et forbud ved at henvise til, at de omskårne drenge senere i livet kan få svært ved at opnå orgasme, så siger Dan Meyrowitsch fra.

“Morten Frish har i talrige artikler fremstillet drengeomskæring som noget meget skadeligt. Det er dybt uetisk. Når han refererer til sin undersøgelse fra 2011 med mænd, der havde komplikationer efter omskæring, så glemmer han at fortælle, at det er problematisk, at 72 procent af de omskårne mænd i undersøgelsen var kristne lutheranere. Så der har nok været nogle andre grunde til, at de blev omskåret og at de havde problemer. Flertallet af de omskårne mænd havde altså en penissygdom, før de blev omskåret.”

Ifølge Dan Meyrowitsch er der slet ingen videnskabeligt påvist sammenhæng mellem omskæring og seksuelle funktionsevner.

“Der har været tre systematiske undersøgelser, en af dem blev publiceret i Danish Medical Journal i 2016. Ingen af dem har kunnet påvise en sammenhæng. Morten Frisch står helt alene med den påstand, både i forhold til danske og internationale undersøgelser. Der er ingen sundhedsmyndigheder i hele verden, der bakker op om den påstand.”

Ifølge Dan Meyrowitsch er Morten Frisch god til at formidle urigtige og udokumenterede oplysninger om drengeomskæring. Og så er han god til at sætte etiketter på folk. Selv er Dan Meyrowitsch bl.a. blevet kaldt “jødisk epidemiolog” og “den kulturjødiske universitetslektor” af Morten Frisch.

“Han siger selv, at han ikke er nogen bully. Det, tror jeg nu nok, at der er mange, der ville kalde ham. Når en forskers udsagn ikke passer Morten Frisch, så forsøger han at beklikke forskerens troværdighed ved at henvise til vedkommendes etnisk-religiøse tilhørsforhold.”

Handler det ikke om, at Morten Frisch synes, at alle de ting, der farver folks holdning i en debat, skal åbent frem?

“Der er ikke tradition for, at vi som forskere skal deklarere vores etnisk-religiøse baggrund, før vi udtaler os om et emne. Det er uhørt. Idéen om, at folk skal deklarere deres etnisk-religiøse baggrund hører ikke hjemme i en faglig debat. Det er komplet uacceptabelt i forhold til at få en saglig debat om emnet.”

Sådan gjorde vi

Villabyerne henvendte sig til Mosaisk Trossamfund for at få en kommentar til debatten om drengeomskæring. Politisk chef Jonas Karpantschof henviste os til Dan Meyrowitsch, men understregede samtidig, at Dan Meyrowitsch ikke udtaler sig på vegne af det jødiske samfund, men på egne og sit ansættelsessteds vegne.

Villabyerne har også henvendt sig til Dansk Islamisk Trossamfund for at få en kommentar herfra. De har ikke svaret på vores henvendelse.