Fortsæt til indhold

Uheld skaber kø på motorvejen ved Aarhus

Kø i sydgående retning på E45

Samfund
Jeppe Rafn

Onsdag morgen omkring klokken 07.40 er der sket et færdselsuheld på motorvejen ved Aarhus.

Trafikradioen på P4 Østjylland oplyser, at uheldet er sket i sydgående retning mellem motorvejskrydset ved Aarhus N og Tilst.

Venstre vognbane er spærret på grund af oprydning, og ifølge Trafikradioens melding klokken 07.50 er der efterhånden lang kø og ekstra køretid på 20 minutter. I den seneste melding klokken 08.07 oplyser Trafikradioen, at vognbanen forventes at være spærret frem til klokken 9, og at der er opstået kiggekø på et kvarter i nordgående retning.

Trafikanter på motorvejen, der kommer nordfra, kan med fordel køre fra ved Hadsten-afkørslen og fortsætte ad rute 511 til Skanderborg - så slipper man samtidig for vejarbejdet ved Skanderborg.

Der er ikke nogle oplysninger om færdselsuheldet, som skaber kø.