En ganske miserabel kattepine...

Midt i december forstyrres julefreden af en trist mail. Den kommer fra Dansk Dyreværn og handler om katte, som ingen vil kendes ved.
“I skrivende stund kommer cirka 70 katte til at bo på internatet i Tranbjerg julen over. Ikke at det gør en forskel for dem, om det er jul, det er mere det, at der er så mange katte, der bliver kasseret. En virkelig trist historie,” fortæller Anne Trane fra Dansk Dyreværn Århus.
Samme triste historie kan Britta Rodam, der står bag Hittekat.dk, skrive under på. Hun får konstant hjemløse katte ind, som hun sammen med Galten Dyreklinik sørger for at få sundhedstjekket, chippet og neutraliseret og finde nye hjem til. Det sidste er op ad bakke.
“Rundt om på internaterne og kattehjemmene er der stadig masser af mis, der mangler hjem. Det er forårets, sommerens og efterårets overskud. Jeg syntes faktisk, det virker som om, der år for år bliver flere og flere dyr, der svigtes. Folk skulle skamme sig, men det gør de “sjovt” nok ikke,” konstaterer hun.
Både Dank Dyreværn og Britta Rodam har længe forsøgt at råbe politikerne op for at få en kattelov, der gjorde registrering af katte lovpligtig. Nu melder en lokal opdrætter af racekattesig sig under deres faner.
Margit Thomsen fra Skanderborg har opdrættet abyssiniere i 20 år. Hendes erfaring er, at folk, der køber en racekat, passer væsentlig bedre på den, end hvis det havde været en almindelig huskat.
“En del af problemet med de mange katte, som ingen vil have, er, at en almindelig huskat er alt for let at anskaffe sig. Folk har tit ikke givet noget som helst for den, og ofrer måske heller ikke så mange penge på den, hvis den bliver syg,” fortæller hun.
Ifølge Margit er resultatet, at huskatten har meget lav status i Danmark. Omvendt forholder det sig med racekatte, som folk, ligesom med en hund, har betalt en relativ høj pris for.
“Den tager de også bedre vare på. Det er min erfaring,” konstaterer hun.
“Som opdrættere kan vi se, at der kommer færre og færre katte med en stamtavle. Det er ikke nogen god udvikling i forhold til kattens status. Uønskede katte er et stigende problem, og det skal vi som opdrættere ikke bidrage til ved at dumpe priserne på racekatte, fordi vi har avlet for mange killinger,” understreger Margit.
“Derfor tilpasser opdrætterne deres avl til efterspørgslen. Er der kun en lille efterspørgsel, så lader vi være med at få flere killinger. Vi venter med nye kuld, til vi er sikre på, at der er gode hjem til killingerne. Det andet nytter jo ikke noget. Det handler om som katteejer at være sig sit ansvar bevidst,” siger hun.
“Folk må gerne få killinger, men først skal de være sikre på, at de har gode hjem til dem. Og hvis ikke de har det, så skal de lade være og i stedet få deres dyr neutraliseret. Desværre er det jo så let at lade stå til. Det har ingen konsekvenser, og derfor kasseres så mange katte. Generelt tager folk ikke deres rolle som katteejer seriøst.”
Derfor er Margit en varm fortaler for en kattelov.
“Jeg ville hilse en kattelov velkommen. Jeg mener, det skal være lovpligtigt at mærke og registrere katte, ligesom det er lovpligtigt med hunde. Det ville give landets katteejere et mere formelt ansvar for deres dyr og dermed forhåbentlig også en stærkere ansvarsfølelse. Det tror jeg, ville betyde færre dumpede dyr i Danmark. Vi ser jo heller ingen herreløse hunde i Danmark, vel? Mon ikke der er en sammenhæng.”