Svigt, tabu og skam: “Endelig er vores far kommet ud af sit misbrug”

Solen skinner. Det er sommer. Caroline er 13 år og glæder sig, for hun skal på ferie med sin far. Humøret er højt, og Caroline, der ellers ofte har set sin far påvirket af medicin, er glad. For i dag virker det som om, at han har det godt. Og derfor sætter hun sig uden bange anelser ind i hans bil, så de sammen kan køre ud i sommerlandet.

“Men pludselig begynder han at hænge over rattet, og han falder næsten i søvn,” fortæller Caroline, der i dag er 17 år gammel.

Hun griber fat i rattet og får hjulpet ham med at bugsere bilen ind til siden på en rasteplads. Caroline åbner døren og løber skrigende ud af bilen.

“Vi har mange ar på sjælen,” siger Caroline, da avisen møder hende og hendes 24-årige søster Amalie hos behandlingstilbuddet Ung Revers i Lyngby.

Efter at have levet et helt liv med en far, der var voldsomt afhængig af medicin, føler de, at de endelig er landet et sted, hvor de og deres mor kan få den hjælp, de i så mange år har haft brug for.

“Vi har gået til så mange psykologer gennem årene, men det er første gang, at vi er i en behandling, som jeg føler hjælper,” siger 24-årige Amalie.

På overfladen så alt ellers fint ud for den lille familie, der bor i Hellerup. Eftertragtet skole. Rigtig adresse. Godt gymnasium. Tjekket tøj.

Faren er højt begavet med en lang videregående uddannelse. Og i tilgift et betydningsfuldt og velbetalt job i store danske virksomheder. Men han har også en anden side. Han er misbruger.

“I begyndelsen var det både alkohol og medicin, men han holdt op med at drikke i 2004. Men at det kun var medicin, han var afhængig af, gjorde det ikke lettere. Jeg kan ikke sige, hvor mange gange han har svigtet os,” siger Caroline.

Og nævner i flæng fødselsdage, konfirmationer og andre højtidelige begivenheder, der er blevet ødelagt. Eller skolekomedier, hvor han dukkede op i en svært påvirket tilstand, ferier, der er blevet spoleret. Fravær på fravær og svigt på svigt. Og en total mangel på selverkendelse, evne og vilje til at komme ud af misbruget og være far for sine børn og mand for sin kone, der valgte af forlade ham i 2011.

Gymnasiet hjalp

I folkeskolen forsøgte Caroline at fortælle sine klassekammerater om farens misbrug og familiens mistrivsel.

“Det gik ikke godt. Jeg synes ikke, at mine kammerater kunne kapere det, og jeg følte, at jeg blev bagtalt og havde en følelse af at blive hængt ud, da ingen kunne relatere til det. Og derfor var jeg heller ikke i gymnasiet opsat på at fortælle nogen om det. Jeg følte mig meget ensom og alene i det,” siger hun.

“Men da jeg startede i gymnasiet, skulle vi udfylde et spørgeskema og svare på noget med trivsel. Jeg skrev, at jeg har en far med et stort misbrugsproblem, som han har haft, siden Amalie blev født. Jeg havde meget fravær, og det endte med, at jeg aftalte med min studievejleder, at jeg skulle fortælle om min hemmelighed. Mine klassekammerater kunne jo heller ikke forstå, hvorfor jeg havde så meget fravær,” siger Caroline.

Det blev en rigtig god oplevelse for hende, at hun nu havde brudt tabuet.

“Jeg fik så mange søde sms'er, og mine venner har været meget forstående, ” siger Caroline, der var glad for at få lukket op for familiehemmeligheden, der gennem folkeskolen blandt andet havde bevirket, at hun havde taget en facade på sig, hvor hun skjulte sorgen væk ved at påtage sig rollen som klassens klovn. Den altid sjove og syngende pige.

Det var studievejlederen, der kendte til Ung Revers og opfordrede de to søstre til at kontakte dem.

Og begge piger er meget glade for den hjælp, de har fået.

“Hold kæft, hvor har man følt sig alene og forkert. Det har givet mig en stor usikkerhed. Her er der kommet et fokus på nogle følelser, som jeg har haft gemt væk. Nu kan jeg vende antennerne indad og ikke udad. Jeg har været så fokuseret på stemninger og på min far, at jeg har glemt mine egne følelser,” siger Amalie.

“Bare stemmen er anderledes, eller han ikke tager telefonen, så bliver man bange,” fortæller hun.

Bed om hjælp

Marianne Chr. Jensen, den ene af de to børne- og ungebehandlere hos Ung Revers i Lyngby, er uddannet sygeplejerske, familieterapeut og psykoterapeut. Og hun kender alt til, at de pårørende plages af tabuer, skyld og skam og derfor har svært ved at fortælle om, hvad de oplever i deres familie

“Det er vigtigt at informere børnene og de unge om, at man skal turde bede om hjælp, og at man fortæller om sine problemer til en voksen. Når først man har brudt tabuet, bliver det meget nemmere,” siger Marianne Chr. Jensen.

Hos Ung Revers får børnene og de unge hjælp til at overkomme de følelsesmæssige konsekvenser, der er, ved at vokse op i et hjem med misbrug. Hvad enten misbruget skyldes alkohol, piller, hash eller kokain.

“Nogle henvender sig selv uden om skole, læge eller anden myndighed. Men vi får også mange henvendelser via skoler og sagsbehandlere,” siger Marianne Chr. Jensen. “Forældre kan komme med deres børn og få hjælp til at få styrket deres forældrerolle, til at hjælpe deres børn med at få bearbejdet alle de følelsesmæssige konsekvenser, der er ved børnenes oplevelser af en ruspåvirket forælder.”

Ud af misbruget

Pigernes far har i dag været clean i godt et halvt år. Men inden han traf den endelig beslutning om at lægge medicinen på hylden, var der gået adskillige årtier med misbrug.

“Vores far var i 26 år i samme firma og fik tilbudt behandling dér. De kendte til hans misbrug, blandt andet på grund af hans mange fraværsdage,” fortæller Amalie.

Men faren tog ikke imod tilbuddet og skiftede job. I 2016 steg hans medicinmisbrug til ekstreme højder, og det blev umuligt for ham at skjule det over for sin nye chef.

“Jeg blev ringet op, fordi min far ikke mødte op på arbejde. Og jeg konfronterede ham og sagde, at nu må du fortælle om dit misbrug. Du kan jo ikke have influenza hver anden uge. Firmaet krævede han kom i behandling. Ellers ville han blive afskediget,” siger Amalie.

I 2017 nåede faren bunden.

“Jeg måtte indlægge min far flere gange. Blandt andet efter flere overdoser. Han kunne ikke længere styre sit misbrug, og jeg sagde, at det nu var gået ud over så meget, at jeg ikke ville have kontakt med ham, hvis han ikke kontaktede en misbrugsbehandler. Men han faldt i flere gange, og jeg tror, at det var arbejdet, der holdt ham kørende. Han siger, at han elsker os, men det at miste familien var ikke nok. Det var arbejdet, der skulle sætte ham stolen for døren.”

Pigerne har ar på sjælen. De har oplevet ting, som ingen børn burde.

“Vores far er ude af misbruget, og for første gang føler jeg, at jeg har en far, der interesserer sig for mit liv. Den bedste oplevelse var, da han så mig synge til en koncert, uden at han var påvirket. Jeg kunne endelig føle mig oprigtig glad og stolt og nyde det,” siger Caroline.

Pigerne i artiklen har ønsket at være anonyme. Redaktionen er bekendt med deres rigtige navne.