Fortsæt til indhold

Her er valgets største stemmeslugere

Samfund
Danni Paulsen

Onsdagen igennem er alle personlige stemmer til kommunalvalget blevet talt op.
Dermed er det nu muligt at se, hvilke politiske profiler der er mest populære i Aarhus.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) var ved kommunalvalget i 2013 den klart største stemmesluger - ikke blot i Aarhus, men i hele landet.
LÆS OGSÅ: INTERAKTIVT KORT: Sådan stemte aarhusianerne
Her fik han 39.237 personlige stemmer ud af i alt 183.265 mulige stemmer. Det var i øvrigt 10.612 flere stemmer end Bundsgaards partifælle og borgmester i København, Frank Jensen.
Derfor er det ikke overraskende, at Bundsgaard også ved dette valg er den største stemmesluger på landsplan såvel som i Aarhus.
Med 39.841 stemmer er Jacob Bundsgaard igen landets mest populære lokalpolitiker.
I alt 192.707 stemmer blev der afgivet i Aarhus.
Her er de 10 største stemmeslugere i kommunen:
1. Jacob Bundsgaard (S) - 39.841
2. Thomas Medom (SF) - 7.198
3. Bünyamin Simsek (V) - 5.742
4. Jette Skive (DF) - 5.058
5. Marc Perera Christensen (K) - 3.341
6. Anders Winnerskjold (S) - 2.721
7. Gert Bjerregaard (V) - 2.634
8. Rabih Azah-Ahmad (RV) - 2.628
9. Camilla Fabricius (S) - 2.543
10. Liv Gro Jensen (AL) - 2.441